Serbiske lejemordere i turistcentrum
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 15/02/2012 - 11:32
Krimi og katastrofe
Indbyggerne i turistcentrum troede ikke deres egne ører, da de forleden blev klar over, at de havde boet dør om dør med nogle af Serbiens far...
Indbyggerne i turistcentrum troede ikke deres egne ører, da de forleden blev klar over, at de havde boet dør om dør med nogle af Serbiens farligste mænd. Den ene var eftersøgt i forbindelse med 20 mord.
Efter to års intens jagt lykkedes det i sidste uge spansk politi at pågribe den mand, der er efterlyst for at have dræbt den serbiske premierminister, Zoran Djindjic, i 2003. Vladimir Milisavljevic er medlem af den berygtede Zemun-klan, som består af tidligere medlemmer af ”Arkan Tigers”.
Drabet på den serbiske premierminister menes at være bestilt af en anden serber, Luka Bojovic, som også boede i Spanien. Han levede en stille og ubemærket tilværelse i en lille by uden for Benidorm på Costa Blanca. Hans kone og børn blev tit set i byen, og børnene var dygtige elever på den lokale skole, oplyser dagbladet El País.
Begge mænd var mistænkt for at opholde sig i Spanien, men det var først sidste uge, det lykkedes den internationale politienhed at spore sig frem til deres bopæl.
Efterlyst for 20 mord
Bojovic er efterlyst i forbindelse med ikke færre end 20 mord begået i Serbien, Holland og Spanien. Han havde truffet ekstreme foranstaltninger for at undgå at blive set: Gik kun sjældent ud, og når han gjorde, færdedes han kun i taxa og sørgede altid for at køre forskellige ruter.
Politiet havde gennem nogen tid skygget et andet medlem af Zemun-klanen, Vladimir Mijanovic. Da han sidste uge fløj til lufthavnen i Valencia, lykkedes det takket været en hurtig aktion fra politiets side at pågribe flere medlemmer af den berygtede serbiske klan.
Ifølge BBC blev serberne anholdt, mens de sad og spiste på en restaurant i Valencia.
I alt er fire serbiske statsborgere nu varetægtsfængslet og ventes at blive udleveret til retsforfølgelse i deres hjemland.
Kan måske også interessere dig
Carlos Mazóns løgnehistorier er ren krimilæsning
Først var frokosten privat, så var den dedikeret arbejde og senere pludselig med en anden end deltageren.
″Jeg vil skabe minder for livet″ - Día de la Inmaculada Concepción - Spanske mestre skifter farve - 13 spaniere på julebesøg i København
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Tillykke til en lille perle, der bringer både fred, visdom og harmoni
Glædelig olivendag til både dig, mig og alle andre.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















