Sergent mishandler underordnet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 21/10/2013 - 01:00
Samfund og Politik
Lussinger, slag, spark og verbale overfald. Det var bare nogle af de ting, en rekrut i den spanske legion måtte ligge krop til.
Lussinger, slag, spark og verbale overfald. Det var bare nogle af de ting, en rekrut i den spanske legion måtte ligge krop til.
Højesteret har idømt en sergent fra den spanske legion i Almería et års fængsel for misbrug af sin autoritet, da han udøvede både fysisk og psykisk vold på sine underordnede.
Dermed stadfæster højesteret afgørelsen fra militærdomstolen den 10. januar, som også pålagde den sergenten at betale offeret 600 euro i erstatning.
Måtte have lægehjælp
Sagen er primært baseret på personer, der overværede overgrebene. Desuden måtte offeret bagefter have krisehjælp på en nærliggende skadestue.
Sagen går tilbage til slutningen af 2009.
Den 27. november troppede legionæren op med sin gruppe iført sportstøj, hvor han skulle have været iført uniform. Han skyndte sig derfor ind at skifte tøj, men blev mødt af sergenten, der prompte tildelte legionæren tre dages udgangsforbud og to lussinger.
Slået med hjelm
Få dage senere, den 3. december, under en brandøvelse, protesterede sergenten over den unge mands indsats og kaldte ham blandt andet for et røvhul og en idiot.
Legionæren stod stille, da forbandelserne og skældsordene regnede ned over ham, men han blev noget overrasket, da den overordnede pludselig tog ham om skuldrene og sparkede ham bagi.
Under en senere gennemgang af holdets indsats, skældte sergenten legionæren ud over den måde, bar sit våben. Han slog herefter legionæren med sin hjelm.
Oplysningerne er bekræftet af flere vidner, der kalder sergentens adfærd for magtmisbrug over for korpsets underordnede.
Den spanske legion, La Legión Española, blev oprettet i 1920 af infanteri-kommandant José Millán-Astray, der efter de spanske styrkers nederlag i Nordafrika mente, at den spanske hær havde brug for en professionel styrke.
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Syv børn helbredt for leukæmi med banebrydende spansk terapi
Gennembrud i kræftbehandling.
Der findes (næsten) ikke ord til at beskrive, hvor flot her er, men vi prøver!
La gruta de Las Maravillas er et - ja - vidunderligt syn.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















