Shhhhhh - viften snakker

Let at have med, vejer næsten intet og koster ingenting i drift – og så er den god i sommerheden. Men den kan meget mere end det. Måske siger du: jeg elsker dig, ja eller det, der er værre – helt uden at vide det.

Spanien i Dag modtog på et tidspunkt en mail fra en læser:

Vi er nogle stykker, som har talt om, at vi kunne tænke os en artikel om viften og den historie. Vi har hørt, at der skulle være flere måder at vifte på, og at de signalerer forskellige ting. Det ville være ret interessant.

Det var jo en super god idé, som vi straks sendte direkte videre til redaktionens eneste indfødte spanier, Webmaster Carmen (foto), og vores semi-spanier, Pia Bruun.

Værs'go kære læsere og i særdeleshed Sonja plus "nogle stykker": El Abanico.

Under Málaga Feria i brændvarme august er viften et must

Vi taler om de skønne, spraglede, spanske vifte, der indtil for få år siden var enhver kvindes eje. I dag er viften i fare for at gå over i historien som et levn fra det gamle Spanien, hvor eldrevne blæsere og aircondition var gjort af drømme.

Men der er alligevel ikke noget så bekvemt som en god gammeldags vifte. Den er lille, sammenfoldelig, let at have med, kan bruges overalt og har et smukt design, der gør, at den er helt uforlignelig, når det gælder om at få lidt luft til kroppen på en varm sommerdag.

Vifterne har en klar fordel i forhold til alskens nymodens sager. De fylder ikke noget i tasken, og så er de er lydløse og giver hverken tør hoste eller ondt i halsen.

Hvad signalerer hende her? Læs videre og få svaret

Men faktisk er der mere end lidt vind at sige om viftens historie. Den er blevet brugt som et udtryk for mode, tilbehør, ja sågar til at sende små beskeder uden at åbne mund eller finde pen.

Hvis du vil have et par råd til, hvordan viften kan anvendes i stedet for facebook og email, så læs bare videre. Du undgår måske også at komme til – uforvarende – at sige noget, du ikke mener.

Startede med fjer eller palmeblade

En af de tidligere, faste fjervifte

Den faste vifte er en ældre model, som består af et langt håndtag fastgjort til en holder, der kan være lavet af palmeblade, silke, pels, fjer eller noget helt femte.

Den stammer helt tilbage fra år 3.000 f.Kr. i Egypten, hvor den tjente til at give luftcirkulation og holde insekter væk. Den kan i modsætning til den mere moderne model ikke klappes sammen.

Der er også fundet vifte fra oldtidens Kina, som går tilbage til det ottende århundrede f.Kr. Viften blev dengang brugt af orientalske overhoveder og var fastgjort til et langt skaft, som blev vippet op og ned foran Herren eller Fruen.

Viften er ældgammel

Det minder næsten om et bordtennis-bat

I Europa bestod viften som regel af et fjersæt, der var blevet bragt hertil af tredjeverdens erobrere. Den blev brugt af de fleste i det europæiske hof i det 16. århundrede.

Flagermus dannede mode

Den smarte, sammenklappelige vifte, som vi kender fra i dag, blev opfundet i Korea i det niende århundrede og introduceret i Kina i det 15. århundrede af de koreanske ambassadører. Opfindelsen tilskrives en japaner, der skulle have fået idéen til det sammenklappelige design efter at have studeret flagermus.

Flagermusen inspirerede til den sammenfoldelige

I det 16. århundrede kom den sammenklappelige vifte til Europa gennem handel fra Kina til Portugal, så til Spanien og Italien, og et par år senere videre til Frankrig og Tyskland.

Viften blev hurtigt et statussymbol

I det syttende og attende århundrede blev viften voldsomt udbredt - især i Italien, Frankrig, Spanien og England, hvor den blev helt central i markeringen af social status. Den blev et udtryk for elegance og det feminine koketteri.

De fine damer havde alle en vifte

I nyere tid er viften stort set ved at uddø lige undtagen i Spanien, der er et af de få vestlige lande - hvis ikke det eneste - der har bevaret traditionen med den håndholdte aircon.

Viften får nærmest mest opmærksomhed her

Farver, mønstre og den slags forandres, men designet består

Viften er stadig et statussymbol og mode-statement

Når de fine, unge damer i det nittende og starten af det tyvende århundrede var ude til selskab, var de som regel ledsaget af deres mor eller en eller anden anstandsdame, som skulle forhindre, at de kom i ”dårligt” selskab eller begik utugtige handlinger. De unge kvinder måtte derfor udvikle et ordløst sprog med viften for at kunne kommunikere med bejlerne, uden at blive afsløret.

Det vender vi tilbage til...

Der findes et hav af varianter af vifter

Viftens dele

Men lad os lige tage den ned på det helt basale og se på, hvad viften rent fysisk består af. Vi har et skaft og så selve det stof eller papir, der udgør den øverste del af viften.

Denne udgave giver nok ikke meget vindcirkulation...

Skaftet hedder på spansk el ”varillaje”, som består af små stænger, der udgår fra skaftets samlede bund, ”el clavillo”. Den første og sidste stang hedder ”caberas” eller ”guardas”. Materialet er ofte ben, træ eller - i nyere udgaver - plastik.

Stoffet eller det papir, der udgør den øverste del af viften, hedder ”país” – fra ordet ”paisaje” (udsigt eller landskab). Den er en halvcirkelformet og er ofte malet i flotte mønstre og farver.

Nogle vifter fortæller små historier

Der findes dog også ”el abanico de baraja”. Viften er helt uden stof eller papir, og stængerne holdes kun sammen af et bånd.

Ikke alle er til stof og papir

”El pericón” er navnet på et stor vifte, der typisk bruges inden for danse- og teatertraditionen, som var særligt på mode i slutningen af det 18. århundrede. 

Selv meget "utætte" vifte fungerer

De hemmelige tegn

Og så til den mere lumre afdeling. Der er nemlig et hav af forskellige, hemmelige tegn, men her kommer nogle af de almindeligste. Dog skal vi lige understrege, at der er store forskelle fra region til region, så det her er altså ikke nogen facitliste - desværre.

• Hold viften med højre hånd foran ansigtet: Følg mig

• Hold den med din venstre hånd foran ansigtet: Jeg lytter og søger viden

Hvad siger hende her?

• Hen over venstre øre: Lad mig være i fred - jeg vil ikke have noget med dig at gøre

• Hen over højre øre: Du må ikke afsløre vores hemmelighed

• Bevæg viften med venstre hånd: Vi bliver observeret

Følg mig...

• Flyt den fra venstre til højre hånd: Jeg elsker en anden.

• Lad glide hen på kinden: Jeg elsker dig.

• Præsentere den lukket: Elsker du mig?

• Lad den glide over dine øjne: gå venligst

"Gå venligst", siger viften. Kvinden siger vist noget andet

• Berøring med en finger på kanten: Jeg vil tale med dig

• Hvilende på højre kind: Ja

• Hvilende på venstre kind: nej

• Åbn og luk hurtigt: Du er grusom

• Lad den hænge ned: Vi skal bare være venner

• Vifte langsomt: Jeg er gift

• Vifte hurtigt: Jeg er forlovet

• Hold den op til læberne: Kys mig

• Åbn den langsomt: Vent på mig

• Åben den med din venstre hånd: Kom og tal med mig

• Åbn den over munden: Jeg er single

Jeg er single, kom og tal med mig

• Kig på billederne på viften: Jeg kan godt lide dig

• Smid viften fra dig: Jeg hader dig/Farvel, det er slut!

Var det ikke nok?

På trods af den mangeårige vifte-tradition i Spanien, findes der ikke noget specifikt vifte-museum. De kollektioner, der findes, såvel private som offentlige, er fordelt over allerede eksisterende museer på udstillinger over beklædning og smykker.

Her er nogle links til yderligere oplysninger om vifter:

http://museodeltraje.mcu.es/index.jsp?id=11&ruta=2

http://mnceramica.mcu.es/historia.html

http://ceres.mcu.es/pages/Main

http://www.museo.depo.es/coleccion/artes.decorativas/es.03070003.html

Andre idéer?

Så fik vi styr på det - pas på med viften derude! Tak for god idé fra Sonja, og husk - hvis du har en idé til noget, vi skal skrive om, hører vi meget gerne fra dig. Skriv enten en kommentar herunder eller send en mail direkte til:

Tilgængelig for alle