Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Krisen skaber shopaholics

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 26/08/2013 - 01:00

Penge & Forbrug


Halvtreds par sko, halvfjerds punge og tasker, hundredvis af nederdele og kjoler, et ukendt antal bluser og dit klædeskab er for længst blevet...

Halvtreds par sko, halvfjerds punge og tasker, hundredvis af nederdele og kjoler, et ukendt antal bluser og dit klædeskab er for længst blevet alt for lille. Huset flyder med nye ubrugte ting og sager, og udskriften fra dit kreditkort er beviset på, at den er helt gal.

 

Du er ”shopaholic” – og du er ikke den eneste.

 

Selvom krisen tynger, og mange spanske familier ikke aner hvordan de skal klare sig måneden ud, stiger antallet af shopaholics i Spanien.

 

Det bekræfter foreningen for shoppe-afhængige i Málaga, Amalajer, der tilbyder råd og vejledning ved forskellige typer af afhængighed.

 

Kvæler elendigheden
Tidligere var problemet knapt så synligt, fordi husstandene var bedre til at tackle et overforbrug, og den afhængige havde derfor lettere ved at slippe af sted med det.

 

Men nu tæller hver eneste euro, og et stort antal familier kan ane en økonomisk afgrund, hver gang der bliver trukket på kreditkortet.

 

Centrets leder, Francisco Abad, siger til dagbladet Sur, at der trods nedskæringer og massearbejdsløshed er flere shopaholics, som forsøger at lægge en dæmper på deres personlige elendighed og frustrationer ved at give efter for deres lyster til at eje og have mere.

 

Amalajer hjælper med at danne grupper for personer, der er afhængige af at shoppe.

 

Et psykologisk problem
Men hvornår drejer det sig om uskyldige småshopperier og hvornår er det for meget? For langt de fleste er det for meget, hvis du shopper du mere, end du har behov for og råd til - så ja: velkommen i klubben!

 

At være afhængig af at shoppe er en adfærdsmæssig forstyrrelse, der kan skyldes nogle psykologiske utilfredsheder, som personen undertrykker ved den kortvarige lykkefølelse, det kan give at købe nye ting.

 

Det er personer, som shopper mere end de har behov for og generelt mere end en gennemsnitsperson.

 

Ligestilling mellem kønnene
Foreningen i Málaga tæller 258 medlemmer, hvoraf fem procent er shoppe-afhængige. Og hvad man måske ikke ligefrem skulle tro, så er der lige så mange mænd som kvinder i klubben.

 

Ifølge Abad er der tale om en livsstilsygdom, der er langt mere alvorlig og omfattende, end mange tror.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.