Stuntmand slipper med bøde
Skrevet af Pia Bruun, tir, 01/06/2010 - 08:16
Kunst & kultur
Jimmy Jump, den catalanske stuntman og eventmager, der afbrød det spanske indslag under finalen i det europæiske melodigrandprix, er igen på fri...
Jimmy Jump, den catalanske stuntman og eventmager, der afbrød det spanske indslag under finalen i det europæiske melodigrandprix, er igen på fri fod efter at have betalt en bøde på 15.000 kroner (1.800€) til det norske politi.
Jimmy Jump, der i virkeligheden hedder Jaume Marquet Cuna, er tilfreds med resultatet at sin happening.
I løbet af 24 timer steg antallet af fans på hans profil på Facebook fra 9.000 til 19.000.
Den 36-årige Jaume Marquet Cuna, der er født i Sabadell i Catalonien, er kendt for sine spontane happenings i sportslige arrangementer som Roland Garros, Champions League og Eurocup'en.
Han måtte f. eks. betale en bøde på godt 60.000 euro for at have afbrudt semifinalen i Champions League mellem Villarreal og Arsenal i 2006
Under Melodigrandprix'et i lørdags lykkedes det Marquet at være på scenen i 20 sekunder, inden han blev ført bort af de norske sikkerhedsvagter.
Jimmy Jump bar en rød T-shirt, med reklame for hans hjemmeside, da han hoppede op på scenen og blandede sig i det spanske indslag.
Happeningen har ført til en kraftig debat om sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med store musikfestivaler.
Den norske avis VG skriver at hele denne pinlige affære kunne have været undgået, hvis organisationen bag det europæiske melodigrandprix havde fungeret. Avisen kalder sagen for et ”historisk drama”.
Den norske TV-station NBK, der stod for afviklingen at Melodigrandprix'et, har allerede påtaget sig ansvaret for fadæsen, men forsikrer samtidig, at organisationen ikke havde modtaget nogen advarsler mod den catalanske show jumper.
Kan måske også interessere dig
Romeo og Julie vender tilbage til Madrid efter mere end et århundrede
VIDEO: Teatro Real indfrier historisk gæld: Gounods romantiske mesterværk indtager endelig Madrid.
Oplev Mudejar-kunst og romantiske legender - Kong Carl Gustaf og dronning Mary - Kinesisk topmodel til 120.000 euro
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Dronningens fødeby og datterens tronfølgertitel
Turen går denne gang til det grønne Asturien med Oviedo som hovedstad. Charmerende torve, romanske kirker og smukke middelalderbygninger.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















