Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sikkerhed og surfing fra strandseng

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 03/09/2014 - 01:00

Samfund og Politik


Er der noget værre end at miste sin taske med bilnøgler, penge og personlige sager, mens man er på ferie under sydens sol? Løsning breder si...

Er der noget værre end at miste sin taske med bilnøgler, penge og personlige sager, mens man er på ferie under sydens sol? Løsning breder sig nu i det spanske.

 

Efter at flere strande i Barcelona gennem en årrække har tilbudt opbevaring af værdier i sikkerhedsbokse, melder Costa Blanca sig nu også under fanerne.

 

Godt nyt fra La Orihuela Kommune på Costa Blanca betyder, at strandgæster med ro i sindet kan kaste sig i bølgerne uden at skulle bekymre sig om deres egendele.

 

Men ikke nok med det.

 

Kommunen også er hoppet med på ny teknologi og tilbyder surfing fra strandsengen: wifi.

 

For fem euro sikkerhed og wifi

Strandgæster på Playa de la Glea de Campoamor i Orihuela Costa kan glæde sig over en helt ny service: For fem euro om dagen kan man låse sine egendele ind i en sikkerhedsboks og få trådløs internet på stranden.

 

Et IT-firma har nemlig indgået en aftale med de lokale strandbarer om tilbud af wifi til strandgæsterne.

 

Brugeren kan betale med kort eller kontant. Der bliver udleveret et kort med en stregkode, som skal bruges for at åben boksen. Kortet giver samtidig en adgangskode til strand-nettet.

 

Der er tale om en forsøgsordning, og hensigten er, at ordningen skal udvides til andre strande i kommunen.

 

Barcelona var først

Blandt de kommuner, der i flere år har tilbudt sikkerhedsbokse på strandene, er Barcelona. Her blev der i 2008 opsat bokse på flere strande med en dagspris på tre euro.

 

På Levant og Bogatell-stranden fungerer systemet med udlevering af en nøgle i et elastik-armbåd, som man kender det fra flere svømmehaller.

 

Men der er endnu mere sikkerhed med den nye forsøgsordning på Roda de Barà ved Roc de Sant Gaietà-stranden, hvor der er opsat en nødtelefon som på motorveje. Her kan turister og andre i problemer ringe direkte til 112, til Guardia Civil på 061, til lokalpolitiet eller til kommunen.

 

Kommentarer

Jeg trodde at folk tog til stranden for at nyde det gode vejr .Online kan man vare hjemme.På stranden skal man slappe af.Trodde jeg.!!! Men jeg er måske dum ?????
Jeg ved ikke om du er dum Carl - men du er ikke helt opdateret på hvordan verden fungere lige nu. Man vælger jo selv hvad man laver og vil man være online hele tiden er man det. Det steder der lever af turister vælger også om de vil have kunder eller ej. Det er helt sikkert et plus hvis du som turist kan være på nettet for få euro istedet for at skulle betale store roaming afgifter. Jeg synes det er super godt at man laver det på stranden. Hoteller der ikke tilbyder internet bliver jo også i stigende omfang fravalgt når folk skal booke hotel.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.