Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skæbnen indhenter folk bag Halloween-tragedie‏

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 27/08/2014 - 11:47

Krimi og katastrofe


Fem unge blev trampel ihjel, da der der pludselig opstod vild panik under en Halloween fest i den kommunalt ejede Madrid Arena. Der var ikke sty...

Fem unge blev trampel ihjel, da der der pludselig opstod vild panik under en Halloween fest i den kommunalt ejede Madrid Arena. Der var ikke styr på noget som helst, lyder anklagen.

 

Dommer Eduardo López Palop vil næste uge afsige den kendelse, der kommer til at markere afslutningen på halvandet års efterforskning i en af de største tragedier nogensinde i Madrids natteliv.

 

Anklagerne er baseret på ulovlig leje af et stadion, der blev proppet til bristepunktet, deltagelse af mindreårige, aflåste nødudgange, mangel på vagter, ambulancer og lægeassistance og alt for få betjente til at overvåge et af de største fest-arrangementer i Madrid nogensinde.

 

Læs baggrundshistorierne om sagen:

Forbandelse lusker stadig rundt

Alarmskrig mødt med arrogance

Techno-tragedien

Femte dødsoffer efter Madrid-tragedie

Ingen vil tage ansvaret

 

Uagtsomt manddrab giver op til 12 år

Antallet af anklagede er på 16, hvoraf de fem er anklaget for uagtsomt manddrab og de ni andre for lemlæstelse.

 

De risikerer op til 12 års fængsel. Uagtsomt manddrab kan give op til fire års fængsel, mens lemlæstelse giver mellem tre måneder og tre års fængsel. Dommeren ventes dog at dømme de ansvarlige tre gange den højeste straf, det vil sige 12 år for hvert af de fem anklagepunkter for uagtsomt manddrab.

 

Anklagerne om lemlæstelse vil munde ud i en straf, der målt på omfanget af skaderne, og den tid det har taget at behandle ofrene.

 

Retssagen kommer til at bestå af tre dele. En del, som gennemgår forløbet af tragedien, en anden del der omhandler de anklagedes ansvar og en tredje del, der begrunder straffens udmåling.

 

Kommunalpolitikere går fri

Efter domsafsigelsen har de involverede parter en måned til at appellere.

 

Blandt de anklagede er chefen for Madrids lokalpoliti, Emilio Monteagudo

 

De konservative medlemmer af Madrids Byråd slipper for anklager og straf. Også Madrids konservative borgmester, Ana Botella, gift med landets forhenværende premierminister, José María Aznar, har vasket sine hænder rene.

 

Ana Botella kan smile

 

Oprindeligt var 26 personer sigtet i sagen, men efter at alle medlemmer af Madrids Byråd er blevet endeligt frikendt, er tallet nu nede på 16.

 

Miguel Ángel Flores

 

Blandt de anklagede er festens promotor og arrangør, Miguel Ángel Flores, der havde lejet Madrids sportsstadion uden gyldig tilladelse.

 

Han har indtil videre været på fri fod mod kaution på 100.000 euro.‏

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.