Skøn flyvetur: benplads, gratis pizza/vin og blitzkrig

Sidste lørdag skrev jeg i min klumme, at jeg i dag ville fortælle om min flyvetur fra Málaga til København med mellemlanding i München. Jeg skrev også, at denne rute kunne være et alternativ til eksisterende selskaber. Efter Cimber Sterlings konkurs torsdag morgen er alternativet pludselig blevet endnu mere aktuelt...

Starten

Jeg begyndte min billetjagt på portalen kayak.es, fik returprisen på 212,31 euro alt inklusive, accepterede tilbuddet og fik bekræftelsen gennem internetbureauet travelgenio.com

Beløbet blev betalt med internationalt MasterCard, så jeg var sikret ved eventuelle konkurser...

Rejseplanen

2. maj:
Afrejse Málaga 18:15 med Lufthansa, ankomst Munich Airport 21:05
Afrejse Munich 21:50 med SAS, ankomst København 23:25

7. maj (ikke omtalt i denne klumme):
Afrejse København 13:10 med Brussels Airlines, ankomst Bruxelles 14:50
Afrejsen Bruxelles17:00 med Brussels Airlines, ankomst Málaga 19:50

Inden afrejsen fra Spanien

Lufthansa er det første selskab i rejseplanen, og derfor betragtes både ud- og hjemrejse som betalt til det tyske selskab, der derefter har ansvaret for passageren ved eksempelvis svigt med transit-forbindelsen. I dette tilfælde SAS videre fra München.

Servicen fra Lufthansa inden afrejsen har været imponerende. Tre dage før afrejsen modtog jeg en bekræftelses-mail om rejsen samt alle informationer om, hvorledes man kan checke ind via nettet - enten på PC eller smartphone – og at det kunne finde sted 23 timer før afrejsen.

Jeg noterede tirsdag den 1. maj kl. 19:15 i min kalender.

Kl. 19:22 modtog jeg en ny mail fra Lufthansa, der bekræftede, at checkin kunne finde sted nu. Et klik i mailen og det var ordnet på få minutter. Derefter printede jeg boardingkortene fra både Málaga og München.

I Málaga skulle jeg nu kun aflevere kufferten i 'Baggage Drop.'

God tid

Det viste sig, at jeg blev klar i god tid, så jeg besluttede at tage til lufthavnen i Málaga før beregnet. Jeg ankom 16:20 – knap to timer før afgang, hvor checkin-skrankerne var åbne.

375: First og Business, 376: Baggage Drop, 377: Almindelig checkin

Der stod meget få ved 375, 10 stykker ved 376 og mange i køen til 377. Da der var tomt ved 375, betjente den også 376 og jeg var igennem på under 10 minutter. Kunne sagtens have nøjes med at komme en time før afgangen. Damen ved 376 bekræftede, at man på tidspunkt stort set kunne gå lige igennem.

Men nu var jeg altså indstillet på at lure lidt...

Udsigtsbalkon

Information om gate kommer om 45 minutter

For enden af fingeren i T3 går der to rulletrapper op til et plateau, hvorfra der er afgange til ikke Schengen-lande. Har man god tid, er det en god idé at gå derop. Derfra er der udsigt over start-landingsbanen, hvis man synes, det er sjovt at kigge på...

Udsigten fra plateauet – landingsbanen til højre

Mit fly

D-AILY

Så en Lufthansa Airbus 319 lande kort før kl. 17:00 og var sikker på, det var mit fly. Dejligt, tænkte jeg, så bliver jeg ikke forsinket. De 45 minutter i München er jo ikke så meget igen...

Men hvad er det nu for en, jeg skal flyve med? Er den nyere eller et gammelt 'lig'?

Teenager

Alle fly har en 'nummerplade'

Der findes en hjemmeside 'airfleet.es' der indeholder en opdateret fortegnelse over alle flyselskabers flåde.

Jeg nappede min smartphone og gik ind på hjemmesiden. Lufthansa har 27 stk. Airbus 319 ud af en flåde på i alt 308 fly. Jeg søgte videre på 'D-AILY', og det viste sig, at hun havde haft sin første flyvning den 11. august 1998 - altså nu cirka 13,7 år gammel – 'just a teenager..'

Geniale sæder

Boarding fandt sted cirka ti minutter efter schedule, nemlig kl. 17:55, og selvom flyet var fuldt booket gik det hele tjep. D-AILY blev også skubbet ud fra fingeren kort tid efter planlagt afgangstidspunkt.

Det første jeg bemærkede i flyet var sæderne. Læderbetræk, formen og de meget tynde sæderygge. Det må give god benplads, tænkte jeg, og det var så sandt, som tænkt.

Genialt er lommen til blade flyttet op over bordet, og som det fremgår af billedet, giver det ekstra plads til benene under bordet. Når jeg (højde 1,89) sad normalt i stolen, målte jeg 10 cm. luft foran mine knæ. Sad på 11F.

Overraskende gratis-service

Fin take-off trods fuld belastning og fra starten meget venligt kabinepersonale. Næppe havde vi nået flyvehøjde, før en stewardesse kom gennem kabinen og uddelte varme pizzaer til alle i flyet.

Jeg kunne ikke få kameraet frem til at fotografere pizza'en, men rev låget af til senere fotografering...

Kort tid efter kom en ny stewardesse med en drinks-vogn gennem kabinen. ”Hvad ønsker De drikke?” Jeg bad om et glas rødvin. ”Og hvad ønsker De som deres anden drink”?

Jeg var egentlig lidt chokeret og tænkte på den pris, jeg havde betalt for hele herligheden. Inklusive online-checkin, inklusive bagage og nu også inklusive mad og drikkevarer...

Men her stoppede festen ikke. Efter en lille times tid kom hun igen gennem flyet med drinks-vognen: ”Hvad ønsker De at drikke nu?” Og samtidig med et fantastisk smil.

Nej, hvor jeg glædede mig til at skrive om den oplevelse...

Fransk maler uden for vinduet

Mørket er ved at falde på og udenfor er scenariet nærmest som et maleri af Gaugain. Indtil nu en helt perfekt tur.

Fra Málaga var vi fløjet over Barcelona, Marseille, Genova og havde nu kurs mod Innsbruck, hvorefter indflyvningen til München skulle starte.

Blitzkrig og 4. maj

”Vi starter nu indflyvningen til München, og jeg skal gøre opmærksom på, at der kan forekomme nogen turbolens”, lød det fra kaptajnen.

Vi begyndte at gå ned gennem skydækket, og kaptajnen fik ret. Under skydækket lå landskabet i sorte og mørkegrønne farver, der mindede mig om camouflage, og de samtidige lyn på himlen fik mig til at føle, jeg sad i et allieret bombefly ved afslutningen af Anden Verdenskrig. Men jeg var jo også på vej til min mors fødselsdag den 4. maj..

En ekstra reminder om, at det i dag er den officielle dato for Danmarks befrielse.

Styrtregn og busser

Trods turbolens og blitzkrig satte D-AILY landingshjulene præcis kl. 21:05 i Munich Airport. Og den er stor, mega-stor!

I styrtende regn kørte flyet en lang tur til sin holdeplads, hvorefter vi blev kørt i busser til terminal 2.

Munich Airport er den sjette-travleste i Europa

Europas 16 travleste lufthavne

Kilde: Wikipedia

Jeg havde glædet mig til at opleve lufthavnen, der nu er ved at blive yderligere udbygget med satellitter. Det blev der dog ikke tid til. Tiden var kun lige til, og min tur gennem T2 blev næsten uden svinkeærinder. Det meste var også lukket, og det undrede mig egentlig var tilfældet ved 21-tiden.

Jeg nåede dog at bemærke 'napcaps', hvor man får 15 euro i timen kan nappe en lur. Mindstebetaling er for to timer, men så inkluderer det også koldt vand og strøm til den bærbare.

Ombord hos SAS

Ved boarding-skranken blev jeg mødt af en venlig dame, der sagde ”Velkommen hr. Wilkenschildt (godt navn i Tyskland), De er den sidste passager, vi mangler.”

En ny bustur i silende regn og ombordstigning i SAS Canadair Regional Jet CRJ900. Da vi gik direkte ombord fra bussen, var det ikke muligt for mig at få flyets nummerplade.

Et tilsvarende fly af typen CRJ900

Ifølge airfleet.es har SAS 12 stk. af typen med en gennemsnitlig alder på 2,9 år. Det er et mindre fly med plads til 88 passagerer. Jeg talte cirka 20 passagerer i alt. Det kan da ikke være så sjovt for SAS, tænkte jeg.

Jeg havde valgt sæde 15F, og det var ikke så smart. Der er nemlig ikke noget vindue, som jeg godt kan lide.

De tre stewardesser var umådelig flinke, og sørgede venligt for at rykke mig frem til en plads med udsigt til styrtregnen.

Turbolens

Kaptajnen bød velkommen og gjorde opmærksom på, at der i starten af flyvningen kunne være noget uroligt vejr. Herefter startede 'taxikørslen' til startbanen, hvor jeg endnu engang fik et imponerende indtryk af den kæmpestore lufthavn.

Det var første gang, jeg skulle prøve en CRJ900, og det havde jeg faktisk glædet mig til. Den slap startbanen betydelig før de normalt langt tungere fly, jeg er vant til. Det var også meget støjsvagt på grund af motorernes placering bagest på flyet.

På SAS-flyet fik kaptajnen også ret. Regnen piskede ind på flyet og lynene gnistrede i skyerne på begge sider af flyet. ”Gad vide, om det her er farligt, tænkte jeg selvfølgelig.” Men det skulle det ikke være. Heldigvis!

Efter opnået flyhøjde var resten af turen meget behagelig og nedstigningen fra 12.000 meters højde kunne næsten ikke mærkes.

Stewardesserne var dog ikke så heldige som kollegerne i Lufthansa. De skulle opkræve betaling for drikkevarer og eventuelle sandwiches, nødder og andet.

Til gengæld var både kaffe og te gratis.

Før tid

Efter 1:10 minutters flyvning landede vi kl. 23:13 – godt 10 minutter før tid - i perfekt stil i Københavns Lufthavne og kom hurtigt til gaten.

Tilbage på den fædrene jord er altid dejligt og i raske skridt gik jeg til bagagebånd nr. 6.

Min nye kuffert er en, der ses på lang afstand. Imponerende var det, at kufferten allerede kørte på båndet, da jeg kom frem. Har sat et billede af den ind til venstre, så man bedre kan se den...

Tilbage var kun at hente den bestilte bil hos Europcar. Deres kontor var lukket, men alt lagt klar i P-vagtens kontor ved siden af. Fik straks nøgler ved fremvisning af mit kørekort og derefter til P10 for at hente bilen.

Efterskrift

Det blev en tur, der mere end levede op til forventningerne, og tilmed kom der lidt spænding ved landing og start i München. Alt i alt en god oplevelse, der både fortjener omtale og anbefaling.

Forleden læste jeg desværre, at Lufthansa nu pønser på at splitte op i en lavprisdel i stil med Iberia Express, hvor sidstnævntes fly er blevet sild i en tønde. Heldigvis er det indtil videre kun et projekt.

Som buddhisterne siger: ”Intet var evigt” - nyd muligheden, så længe den eksisterer.

God tur!
 

Tip en ven om denne artikel.

Kopier følgende link ind i en mail til vennen:

http://radiosolymar.es/spanske/nyheder/sk-n-flyvetur-benplads-gratis-madvin-og-blitzkrig