Turistbranchen: Skaden ER sket
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 17/03/2011 - 11:41
Bedre sent end aldrig, men skaden er sket, og det bliver dyrt for turistbranchen. Sådan lyder dommen fra repræsentanter for branchen i forbind...
Bedre sent end aldrig, men skaden er sket, og det bliver dyrt for turistbranchen. Sådan lyder dommen fra repræsentanter for branchen i forbindelse med strejke-truslerne blandt lufthavns-personalet.
Faren for at Spanien kunne ende i en ny storstrejke blev fejet af bordet mandag, da parterne nåede til enighed om en rammeaftale angående ansættelsesvilkårene i forbindelse med privatisering af lufthavnsdriften. Selv om aftalen er forhandlet på plads, er den endnu ikke godkendt af de ansattes fagforbund, men det skulle dog være en formelsag.
Kilder inden for turistbranchen i Málaga Provinsen anslår, at strejke-truslerne har medført en nedgang i hotelreservationerne på helt op til 20 procent. Næstformand for rejsebureauerne sammenslutning, Aedav, Joaquín Fernández Gamboa, siger, at skaden er sket, og at der ikke er tid til at genvinde det tabte.
- Først havde vil flyveledernes arbejdsnedlæggelser og nu kommer så lufthavns-personalet bagefter. Det er jo ikke så underligt, hvis de udenlandske rejsearrangører mister tilliden til Spanien, siger han.
Også formand for hotelforeningen Aehcos, Antonio Aranda, kræver, at der kommer ro omkring flytrafikken, og at udviklingen på arbejdsmarkedet i de næste par måneder vil være helt afgørende for, hvorvidt turisterne tør satse på et spansk feriemål.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.