Skal holde mindre ferie
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 13/03/2012 - 12:46

Samfund og Politik
Erhvervsmand foreslår, at befolkningen skal være med til at redde Spaniens økonomiske situation ved at holde mindre ferie.
Erhvervsmand foreslår, at befolkningen skal være med til at redde Spaniens økonomiske situation ved at holde mindre ferie.
Spanien er blandt de lande i verden, der har de længste ferier og helligdage. I Spanien og Portugal har arbejdstagerne ret til 22 dages ferie, mens det i Norge er 21.
Men ud over de 22 dages ferie har spanierne også 14 ekstra helligdage, hvilket får antallet af arbejdsfri dage til at ende på 36.
Kun Østrig og Malta har flere fridage, nemlig 38 om året.
De lande, der har færrest fridage om året er Filippinerne, Kina, Thailand og USA.
Vil I være med?
Spørgsmålet er nu, om spanierne er villige til at gå ned i ferie, for at ”redde landet fra økonomisk ruin”, som formanden for den landsdækkende supermarkedskæde Día, Ana Maria Llopis, hævder.
Llopis mener at befolkningen er rede til at reducere deres ferie for at redde den nuværende situation med økonomisk krise. Hun foreslår, at forslaget bliver lagt ud til folkeafstemning, lige som det er sket i Schweiz, hvor indbyggerne har stemt nej til øge deres ferie fra fire til seks uger om året.
66,5% af den schweiziske befolkning afviste to ugers forlængelse af deres ferietid. Her havde regeringen foreslået de ekstra helligdage til at reducere niveauet af stress og udbrændthed hos en stor del af de schweiziske arbejdstagere, og selv om ideen blev støttet af både fagforeninger og venstrefløjen, sagde indbyggerne altså nej.
Ikke flere huller i det schweiziske arbejdsmarked...
- Det ville være interessant at sende spørgsmålet til folkeafstemning, og se, hvad folk synes. Jeg har ingen krystalkugle men er sikker på, at folk ville foretrække kortere ferier frem for arbejdsløshed, sagde Llopis i et TV-interview her for nylig.
Ifølge Llopis er ferie i Spanien "en kulturel og traditionel ting" som godt kan reduceres.
Kan måske også interessere dig
Spansk minister-besøg i Danmark: Advarer om særligt ekstreme skovbrande og giver status på migration
Fernando Grande-Marlaska lræver større europæisk samarbejde.
Guldmedalje til Leonor, umuligt gjort muligt, årsløn 170 millioner euro og britisk ferie-gangster med undervægt
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Lune, landlige destinationer til den perfekte sensommerferie
Temperaturerne falder, men flere steder har stadig sommerfornemmelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.