Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skat på tomme boliger

Skrevet af , tor, 08/05/2014 - 01:00

Bolig


Ejere af tomme boliger skal til at have penge op af lommerne. Ifølge et lovforslag skal ejerne af tomme boliger betale en årlig afgift på mel...

Ejere af tomme boliger skal til at have penge op af lommerne. Ifølge et lovforslag skal ejerne af tomme boliger betale en årlig afgift på mellem 500 og 1.600 euro.
De nye regler rammer ejere med boliger, der har stået tomme i over to år.

 

Lovforslaget i Catalonien er primært tiltænkt at ramme banker og finansinstitutioner, som kan se frem til en årlig afgift på op til 16.500 euro, afhængigt af hvor mange ejendomme, der står tomme.

 

Forslaget skal puste liv i det betrængte boligmarked, hvor mange står uden tag over hovedet, fordi de ikke har mulighed for at betale deres boliglån eller husleje. Alene i 2013 mistede 15.000 mennesker deres hjem, ifølge den catalanske regering.

 

Det er målet, beskatningen skal indkassere i omegnen af 35 millioner euro, som skal øremærkes til socialt boligbyggeri.

 

Men, der er også et stort men. For hvis en bank eller et investeringsselskab forpligter sig til at udleje 66 procent af sine tomme lejligheder, slipper man for at blive pålagt den nye ekstra afgift. Det vil sige, at hvis en bank ligger inde med 3.000 tomme boliger og vælger at leje de 2.000 ud, slipper den for at blive beskattet af de resterende 1.000 tomme boliger.

 

Bankerne 'hamstrer' boliger

En af Spaniens banker, SAREB, kritiseres for at have 40.000 ejendomme i Catalonien.

 

Regeringen i Catalonien vurderer, at der står op mod 80.000 ejendomme tomme. Men den regionale regering ønsker dog kun at frigøre omkring 15.000 ejendomme i 70 områder, hvor der er "stærk efterspørgsel".

 

Hvis det lykkes at beskatte halvdelen af alle tomme boliger, vil der være råd til at fordoble det nuværende antal af 14.000 sociale boliger, skriver El Pais.

 

Der er op mod 3,4 millioner tomme boliger i Spanien, viser en opgørelse fra 2013. Det er 14 procent af samtlige ejendomme i landet og mere end nok til at huse samtlige af Europas 4,1 millioner hjemløse, rapporteres det.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.