Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skattesag: reaktioner fra Tributaria og SKAT

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 01/06/2012 - 11:09

SKAT Penge & Forbrug Samfund og Politik


Besluttede det spanske skattevæsen at tage principiel stillingtagen til, om man ville fastholde hidtidig praksis med, at lade private danske pe...

Besluttede det spanske skattevæsen at tage principiel stillingtagen til, om man ville fastholde hidtidig praksis med, at lade private danske pensioner beskatte med den lave skala, eller kræver man nu, at de bliver beskattet som almindelig lønindkomst? Vi følger op på skattesagen...


En beslutning, der let kunne betyde omkring en 10-dobling af skattebetalingen.


Ifølge en af vores skatterådgivere i ”skattesags-netværket”, blev der ikke truffet nogen beslutning under mødet den 30. maj. Skatterådgiveren gav i går møde på en skatteyders vegne hos Tributaria i Marbella, og her kunne sagsbehandleren oplyse, at der ikke var sket nogen afklaring.


Sagsbehandleren oplyste, at sagen skulle yderligere behandles – blandt andet i Madrid - og derfor skulle skatteyderen tilvejebringe de nødvendige dokumentationer omkring pensionsaftalerne i Danmark.


Der var tale om det første møde hos Tributaria på skatteyderens vegne.


Svar fra SKAT

Efter Spanien i Dag modtog svar fra SKAT i Danmark om, at Kompetent Myndighed i Danmark ville gøre Kompetent Myndighed i Spanien opmærksom på mulige misforståelser, spurgte vi om, hvornår man kunne forvente, at Spanien var blevet gjort opmærksom på det.


Det virker jo som et væsentligt element for Tributarias vurdering af indkomstens art.


SKATs presseafdeling har i dag svaret: ”De danske skattemyndigheder vil tage kontakt til de spanske skattemyndigheder snarest muligt.”


Næste skridt?

Vores skatterådgiver er overbevist om, at det kan hjælpe sagen for den enkelte skatteyder, at der hele tiden koordineres flest mulige oplysninger fra både skatterådgiverne og skatteyderne.


Spanien i Dag vil koordinere og snarest forberede en henvendelse til Tributarias presseafdeling.


Hvis du har oplysninger til sagen, så send venligst en mail til Torben Wilkenschildt. personligt.

 

Læs de tidligere artikler i skattesagen:

31. maj 2012: Mens vi venter...

30. maj 2012: Svar fra SKAT i Danmark

29. maj 2012: Ændring af praksis?

28. maj 2012: Beskatning af indtægter fra privat pension

26. maj 2012: Skat – ordet med mange betydninger


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.