Skidt og godt for spansk fodbold
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 05/08/2011 - 11:40
Sport & hobby
De to storhold F.C. Barcelona og Real Madrid har begge fået en blandet start på deres træningslejre i USA og Kina.
De to storhold F.C. Barcelona og Real Madrid har begge fået en blandet start på deres træningslejre i USA og Kina.
F.C. Barcelona er sluppet værst fra opholdet i USA. Mesterholdet har tabt begge træningskampe mod henholdsvis Manchester United 2-1 og det mexikanske hold Chivas de Guadalaja 4-1.
Nederlaget til det engelske storhold var til at forstå. De to klubber tilhører begge den europæiske elite og brugte venskabskampen til en styrkeprøve, hvis de skal mødes senere på sæsonen i Champions League.
Til gengæld kom nederlaget til Chivas de Guadalaja som en kold spand vand i førsteholdstræneren Pep Guadiolas forberedelser til den kommende sæson.
Pep Guadiolas: ikke glad
Katalanerne vandt første halvleg 1-0 på et mål af David Villa efter bare 3 minutters spil. Men satte det hel til med en katastrofal 2. halvleg. Fire gange hentede målmanden Pinto bolden ud af netmasterne og gav forsvaret en skideballe.
Pep Guadiola erkendte på den efterfølgende pressekonference, at forsvaret havde spillet 2. halvleg under al kritik og skulle tage sig gevaldigt sammen under næste kamp mod Club de America fra Mexico lørdag den 6. august kl. 22:00.
Optur
Real Madrid har derimod vist storform under klubbens ophold i Kina. Den første kamp førte til en overbevisende sejr på 7-1 over Guangzhou med flere geniale mål og frispilninger.
Cristiano Romaldo scorede et af målene med et langskud og beviste, at kanonen, hans højre ben, er klar til at blive affyret.
Glade Real Madrid-spillere
Holdets nye angriber, Khedria, notede sit første mål for Real Madrid. Han er også faldet godt til og bliver en af modstandernes store hovedbrud.
Supercup
F.C. Barcelona og Real Madrid måler styrken ved Supercup'en søndag den 14. august på Santiago Bernabéu og returkamp onsdag den 17. august på Camp Nou.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.