Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skjuler finanslov til efter valg

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 24/02/2012 - 11:35

Penge & Forbrug Samfund og Politik


Det vides ikke med sikkerhed, om det er udsigten til et ekstremt udbenet statsbudget, der får regeringen til at vente med at fremlægge sit for...

Det vides ikke med sikkerhed, om det er udsigten til et ekstremt udbenet statsbudget, der får regeringen til at vente med at fremlægge sit forslag til finanslov til efter regionsvalgene den 25. marts. Men det virker belejligt.


Trods pres fra resten af EU's finansministre vil regeringens finanslovsforslag først blive fremlagt for offentligheden den 30. marts – fem dage efter afholdelse af nogle af de mest betydningsfulde regionsvalg i Spanien; det andalusiske og asturianske den 25. marts.


Men ikke nok med det

Meget tyder på, at regeringens forventninger til den økonomiske vækst er helt nede i kulkælderen. Eller under den endda. Under et besøg hos den italienske Premierminister, Mario Monti, i Rom torsdag advarede Spaniens konservative regeringsleder, Mariano Rajoy, om, at realiteterne kan være værre end ventet.


I går meddelte IMF, at EU's forventning om et fald i den økonomiske vækst i Spanien på 1 procent i 2012 ikke er tilstrækkeligt dystert. IMF anslår, at det kommer helt ned på minus 1,7 procent. Den spanske nationalbank er en lille smule mildere i sin dom med en vurdering på minus 1,5 procent.

Det er langt værre end i resten af Eurozonen, hvor nedgangen er i gennemsnit er på 0,3 procent.


Må have lempelse

Oplysningerne kommer samtidig med nye tal der viser, at Spanien er inde i en dyb recession. Mens der i det sidste kvartal af 2011 blev registreret en nedgang i væksten på 0,3 procent, ventes nedgangen i løbet af første kvartal i år at blive forværret med 0,7 procent, andet og tredje kvartal henholdsvis minus 0,3 og minus 0,1, for endelig at slutte i nul i årets sidste kvartal.

Meget tyder på, at Spaniens regering vil anmode om en lempelse af kravet om, at budgetunderskuddet i år skal bringes ned til 4,4 procent.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.