Skoleskib proppet med kokain
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 08/08/2014 - 10:42
Krimi og katastrofe
Det ellers nok så velrenommerede spanske skoleskib 'Juan Sebastian Elcano' er blevet afsløret med 127 kilo kokain i lasten.
Det ellers nok så velrenommerede spanske skoleskib 'Juan Sebastian Elcano' er blevet afsløret med 127 kilo kokain i lasten.
Tip fra narkoverdenen fik tidligere på året Guardia Civil til at holde et ekstre øje med skoleskibets færden på verdenshavne og anløbshavnene.
I de følgende måneder fulgte agenter fra det spanske politi skibets ruter til store internationale havne, og fandt blandt andet ud af, at der var blevet lastet kokain i havnen i Colombia.
En del af narkoen var beregnet til salg på de sorte markeder i New York. Her blev flere bagmænd pågrebet, men det var fortsat uvist, hvem - og hvor mange - der var involveret i det spanske skoleskib.
3.800 euro pr. kilo
Først da skibet efter et seks måneders krydstogt anløb en spansk den havn 12. juli, blev der iværksat en gennemgribende undersøgelse. Der blev fundet 127 kilo kokain, og tre besætningsmedlemmer blev anholdt. Ingen elever på skoleskibet er under mistanke eller sigtet.
Det rum, hvor narkoen blev opbevaret, var kun tilgængeligt for en lille del af mandskabet.
Det er kommet frem, at mandskabet fik betalt 3.800 euro, for hvert kilo kokain.
Officerer på broen
Det spanske skoleskib er bemandet med 23 officerer, 22 frivillige og 139 elever.
På skibets seneste rute fra Galicien til Cádiz var der flere højtstående medlemmer fra det spanske forsvarsministerium.
Sagen er først offentliggjort nu, hvor efterforskningen i Colombia og New York er blevet afsluttet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.