Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skruppelløs bilsælger står til syv år

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 23/09/2011 - 10:53

Krimi og katastrofe


Bilforhandler i Torremolinos står til syv års fængsel for bedrageri mod mindst ti personer. Manden solgte brugte biler, men beholdt selv peng...

Bilforhandler i Torremolinos står til syv års fængsel for bedrageri mod mindst ti personer. Manden solgte brugte biler, men beholdt selv pengene eller bilerne – eller begge dele.

 

Anklageren har krævet manden idømt syv års fængsel samt økonomisk erstatning til de personer, der er kommet i klemme, efter at de havde sat deres biler til salg hos forhandleren. Nogle af bilerne er vurderet til en halv million euro.

 

Bedrageriet fandt sted i løbet af sommeren 2005.

 

Kreativ forretning

Bilforhandleren fandt på flere måder at snyde sine kunder på. Nogle af bilerne beholdt han som sin personlige ejendom, andre biler blev sat til salg, men aldrig solgt, uden at sælgerne dog fik hverken bil tilbage eller penge for den.

 

I andre tilfælde solgte forhandleren bilerne videre, men beholdt selv pengene, eller betalte sælgeren tilbage med dækningsløse checks.

 

Et ægtepar har været dobbelt uheldig, da de betalte 39.000 euro for en autocamper, og indleverede en personbil til videresalg. Forhandleren beholdt bilen og de 39.000 euro, men ægteparret fik hverken autocamper eller penge for deres bil.

 

Køber fik besøg af politiet

Også køberne af de brugte biler fik sig en slem overraskelse, da de efterfølgende fandt ud af, at den bil, de købte, egentlig ikke var deres, når det kom til stykket.

 

En personbil blev solgt til en anden autoforhandler for 26.000 euro, og bagefter solgt videre til en privatperson for 37.000. Den nye bilejer, som boede i Torre del Mar, blev noget overasket, da politiet pludselig dukkede op og fortalte, at bilen tilhørte en anden.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.