Slemt, værre, værst
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 10/10/2012 - 11:38
Penge & Forbrug
Den spanske økonomi ventes i år at falde med 1,5 procent og til næste år med 1,3. Det fremgår af en rapport fra Verdensbankens og IMF's...
Den spanske økonomi ventes i år at falde med 1,5 procent og til næste år med 1,3. Det fremgår af en rapport fra Verdensbankens og IMF's møde i Tokio i denne uge.
Tallene står i dyb kontrast til forventningerne fra regeringen, der lyder på en forventet vækst på 0,5 procent til næste år. Men IMF er endnu mere pessimistisk. I rapporten fra juli fremgik det, at væksten til næste år ville blive på minus 1,2 men nu er tallet altså justeret med yderligere 0,1 procent i den forkerte retning.
Derimod er der udsigt til, at nedgangen i økonomien i år ”kun” bliver på 1,5 procent, mod tidligere forventninger på 1,7.
IMF mener heller ikke, at Spanien når målet om en nedsættelse af budgetunderskuddet til tre procent af BIP før i 2017 – tre år senere end krævet af EU.
Der er hellet ikke meget håb om en bedring i beskæftigelsen. Arbejdsløsheden i Spanien vil i år runde 24,9 procent og til næste år komme helt op på 25,1 procent. Det betyder, at der er udsigt til, at hver fjerde voksne spanier til næste år vil stå uden arbejde, mod et EU-gennemsnit på 10.
Omkring halvdelen af samtlige spaniere under 25 år er arbejdsløse.
Kan måske også interessere dig
Har chefernes udtalelser gjort dit boliglån dyrere?
Mistanke om ulovlige aftaler: Myndighederne gransker seks storbanker i søgelyset for dyre fastforrentede lån
Lysets kyst - lige rundt om hjørnet
Costa de la Luz - ″Lysets kyst″ - er nok noget af det nærmeste, vi kan komme det danske Vesterhav, når det er bedst.
Tag med til maurisk/kristen fest - der kommer virkelig gang i den!
VIDEO: Spændende program med underholdning for alle.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















