Snød døden og cykler nu i seks år
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 02/11/2011 - 11:16

Sundhed & sygdom
En ung mand fra Alicante blev så glad, da han havde vundet kampen over en livstruende kræftsygdom, at han nu vil cykle jorden rundt.
En ung mand fra Alicante blev så glad, da han havde vundet kampen over en livstruende kræftsygdom, at han nu vil cykle jorden rundt.
- Jeg er vendt tilbage til livet, og det vil jeg fejre på en helt speciel måde, siger den 33-årige Daniel Orenes fra Torrevieja, som for to år siden fik at vide, at han havde testikel-kræft.
- Min sygdom ændrede alt. Jeg blev klar over, at jeg måtte udnytte livet til det yderste, hvert minut, hver eneste time, siger Daniel
Cykler også til Danmark
Han er nu klar til sit livs store projekt: seks år på landevejene.
Turen startede tirsdag den 1. november – Alle Helgenes Dag – hvor han begyndte turen med at cykle op gennem Europa gennem Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Danmark. Derfra cykler han videre til Rusland, Kina, Australien, Afrika og Amerika.
Det umulige er muligt
Daniel planlægger at cykle otte timer om dagen. Resten af dagen skal bruges på at filosofere over livet og skrive på sin blog. Med sig på sin cykel har han telt, sovepose, tøj, gasblus og lidt køkkengrej, og alt i alt vejer hele herligheden 80 kilo. Men Daniel har ikke trænet hårdt for at forberede sig på den lange tur.
- Jeg har gået 'caminoen' (El Camino de Santiago) seks gange og er i god form, men ellers ikke noget, siger han.
Chef for onkologisk afdeling på sygehuset i Torrevieja, Juan Carlos Toral Peña, mener, at den indre styrke og den personlige vilje har stor betydning for patienternes muligheder for at overleve. Lægen er stolt over at kunne fremvise 33-årige Daniel som et bevis på, at det umulige er muligt.
Kan måske også interessere dig
Andalusien starter influenza-vaccinationerne
De første vil være børn fra 6 til 59 måneder, gravide og pædagoger. Covid19 til visse aldersgrupper.
Mand anholdt for omfattende boligsvindel: Scorede over 200.000 euro
42-årig udlejede eller solgte ulovligt besatte lejligheder, og politiet leder efter flere ofre.
Blomstrende mandeltræer i Valencia er et fantastisk syn
Oplev en sand eventyrverden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.