Slut med aborter i Valencia
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 24/09/2012 - 12:32

Sundhed & sygdom
Det er aldrig sagen at blive uønsket gravid, og da slet ikke hvis du bor i Valencia Regionen.
Det er aldrig sagen at blive uønsket gravid, og da slet ikke hvis du bor i Valencia Regionen.
Foreningen af abortcentre i regionen, IVE, afviser fra og med i dag at foretage aborter, med mindre at den konservative regionsregering betaler de næsten 600.000 euro, som abortklinikkerne har til gode.
Strangulerer arbejdet
Gælden betyder, at ansatte på centrene har måttet arbejde ”gratis” i mere end fire måneder, oplyser en talsmand for foreningen af abortcentre, Josep Lluis Carbonell
Han kalder de manglende overførsler for en ”strangulering af abortklinikkernes arbejde”. Han kritiserer også de omfattende nedskæringer inden for sundhedssektoren, der kan ”forringe kvaliteten af det arbejde, der udføres”.
Abortcentrenes afvisning af at foretage aborter gælder foreløbigt frem til den 30. september, hvorefter klinikkernes sammenslutning skal træffe beslutning om, hvad der videre skal ske.
Hastesager gennemføres
Beslutningen får pt. kun betydning for allerede planlagte abortindgreb og ventes at få betydning for hen ved 100 kvinder, som nu skal overføres til andre centre. Derimod vil ”haste-aborter”, som foretages umiddelbart inden svangerskabets 14. uge og abortindgreb, hvor der er fare for foster eller den gravide kvinde, stadig blive gennemført.
De klinikker, der deltager i protesten, er Mediterránea Médica de Valencia og Castellón samt Deiá Médica de Valencia.
Kan måske også interessere dig
Advarsel: Salmonella fundet i spanske pølser
Flere varer trukket tilbage efter fødevareadvarsel.
Spanien dominerer Europas gourmetscene med 45 restauranter på top 150-listen
Danske Alchemist er for femte år i træk kåret som Europas bedste.
Julesange, søde sager og ild - klar en noget anderledes december-tradition?
VIDEO: Fiesta de los Rondeles foregår hvert år i december, og du kan lige nå det.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.