Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Slut med gratis ambulance

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 25/04/2012 - 11:09

Samfund og Politik Sundhed & sygdom


Så er der ikke længere nogen vej uden om. Kongressen vedtager i dag nedskæringer inden for det offentlige sundhedsvæsen for syv milliarder e...

Så er der ikke længere nogen vej uden om. Kongressen vedtager i dag nedskæringer inden for det offentlige sundhedsvæsen for syv milliarder euro.

 



Stramningerne betyder, at serviceydelser, der hidtil har været været gratis for borgerne, fremover bliver pålagt brugerbetaling.
 

Det gælder for personer, der bruger hjælpemidler som skinner, krykker og kørestole, ambulancetransport ved ikke-akutte sygdomme, kosttilskud og insulin-præparater til sukkersygepatienter.
 

Brugerbetalingen for ydelserne vil blive beregnet efter samme formel, som ved receptpligtig medicin.
 

Disse ydelser mister tilskud

Ortopædiske hjælpemidler, ikke-akut ambulancetransport og kosttilskud indgår fremover som en del af de offentlige tilskudsberettigede ydelser, og er altså ikke længere omkostningsfrit for borgerne.
 

Produkter og behandlinger, der ikke er omfattet af offentlige tilskud, er de, hvor der ”ikke i tilstrækkelig grad er bevis for effektivitet  til forebyggelse, diagnosticering, behandling, rehabilitering og helbredelse af sygdomme, eller reduktion eller lindring af smerte og lidelse". Denne gruppe omfatter en del alternativ medicin og naturkosttilskud.
 

Brugerbetalingen bliver indkomstbestemt

Ordningen om brugerbetalt medicin træder i kraft den 1. juli. Efter denne dato kommer pensionister med indkomst under 18.000 euro om året selv til at betale ti procent, dog maksimalt otte euro om måneden, mens mere velstillede pensionister selv skal betale op til 18 euro om måneden. Ved indtægter på mere end 100.000 euro vil brugerbetalingen udgøre op til 60 euro månedligt.
 

Også for erhvervsaktive bliver det dyrere at gå på apoteket. Personer med en lav indkomst skal betale op til 40 procent af prisen, mens personer, der har mellem 18.000 og 100.000 euro, skal betale 50 procent og øvrige 60 procent.
 

I løbet af de kommende uger vil Sundhedsstyrelsen offentliggøre den komplette liste over lægemidler, som ikke længere vil være omfattet af tilskud.

 

Læs også: Ingen lægehjælp efter 31. august

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.