Slut med at køre gratis
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 02/05/2012 - 11:05
Samfund og Politik
Spaniens konservative regering er klar til at indføre bompenge for privatbilisme på landets ringveje og motortrafikveje.
Spaniens konservative regering er klar til at indføre bompenge for privatbilisme på landets ringveje og motortrafikveje.
Det skriver avisen Cinco Días.
I starten vil afgiften være lavere, end de tilsvarende afgifter på landets motorveje, og har til formål at dække udgifterne til vedligeholdelse af vejnettet. Ifølge avisen vil busser og lastbiler være fritaget for betaling.
Nyt hver fredag
Forslaget om indførelse af bompenge indgår i en pakke af ”økonomiske tiltag”, som skal nedbringe underskuddet på de offentlige finanser. Afgiften ventes at blive vedtaget på et af de ugentlige ministerrådsmøder. Premierminister, Mariano Rajoy, lovede sidste uge, at han fremover vil ”vedtage en reformpakke hver fredag”.
Forslaget kræver en række tekniske undersøgelser for montering af en sådan anordning på de forskellige veje og vil først træde i kraft til næste år.
Udviklingsministeriet har i år afsat 873 millioner euro til vedligeholdelse af de spanske landeveje. Transportforeninger vurderer, at der skal bruges 1,4 milliarder - altså næsten det dobbelte - for at holde vejnettet i forsvarlig stand.
Vejnettet i Spanien består af 3.300 km betalingsvej og 15.600 km gratis landeveje og motortrafikveje.
Kan måske også interessere dig
NATO’s juridiske spændetrøje: Kan et medlemsland overhovedet smides ud?
Vedvarende overskrifter om eksklusion raser og skaber uro. Men det er vigtigt at skille politisk retorik fra de juridiske realiteter i Atlanterhavstraktaten.
Spanien i denne uge
Overblik kultur og underholdning, politik og erhverv samt mærkedage.
El Castillo de Almodóvar del Río - filmslottet
Hvilket slot med respekt for sig selv har ikke en legende?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















