Slut med olivenolie på flaske
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 20/11/2013 - 09:22
Samfund og Politik
Olivenolie må ikke længere hældes på elegante flasker, hvis det skal stå på bordene på restauranter og barer. En ny lov betyder, at al ol...
Olivenolie må ikke længere hældes på elegante flasker, hvis det skal stå på bordene på restauranter og barer. En ny lov betyder, at al olivenolie skal være i mærkede beholdere, der viser oprindelse, producent og holdbarhed.
Dermed bliver de genopfyldelige flasker, mange restauranter bruger, ulovlige.
Baggrunden for den nye lov, der træder i kraft 1. januar, er ”et forsøg på at stimulere konkurrencen blandt producenter i EU og forhindre snyd”, oplyser regeringen.
Snyd med olie anmeldt
Det betyder, at restauranter, cateringfirmaer og caféer skal sikre, at deres flasker har en mekanisme, der forhindrer at de kan fyldes op – ligesom det er kendt fra spiritusflasker.
Regeringen hævder, at der har været anmeldelser af tilfælde, hvor beholdere og flasker, der annoncerede med olie af bedste kvalitet, har vist sig at indeholde billigere, masseproduceret olie.
De nye krav vil dog gøre det svært for små lokale olieproducenter at sælge deres kvalitetsolie, da de færreste af dem har råd til den kostbare omstilling til nye flasketyper. Ordningen vil også føre til mere glas- og plastikaffald fra nye flasketyper.
For at forhindre at restauranter og barer skal smide den olie ud, de har på lager, må de bruge de normale flasker til 28. februar 2014. Efter denne dato kan der kun flasker med navn, oprindelsessted og ernæringsmæssige oplysninger, der må serveres for offentligheden.
Ordningen er allerede er på plads i Italien og Portugal, og bliver nu også indført i Spanien, hvor den menes at føre til forbedring af olieeksporten, men stigende priser på olie på hjemmemarkedet.
Kan måske også interessere dig
Ønsker EU nærmer sig KIna
Spanien, Frankrig og Storbritannien og danner fortroppen og sender en advarsel til Trump
Én død i vinterstormen, som skaber kaos på Den Iberiske Halvø
VIDEO: Kraftig regn og voldsomme vindstød har ramt store dele af landet og skabt store udfordringer.
Flydende lakrids og Den Korte Elevator
Før miniferiens sidste tur nappede vi en bette skarp til morgenmad.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















