Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Smæk til Spaniens dronning

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 18/05/2012 - 10:43

Kendte & kongelige


En majestætsfornærmelse! Sådan skriver den konservative avis The Daily Telegraph på forsiden, efter at det kom frem, at den spanske dronning...

En majestætsfornærmelse! Sådan skriver den konservative avis The Daily Telegraph på forsiden, efter at det kom frem, at den spanske dronning ikke deltager i den engelske Dronning Elizabeths 60-års jubilæum, som i dag fejres med pomp og pagt i London.

 

Den engelske dronnings diamant-jubilæum er et af de største arrangementer blandt de kongelige i London i ti år.

 

Uforskammet!

Aflysningen kom bare 48 timer inden den planlagte afrejse og skyldes en ”hævnaktion” fra den spanske regeringens side i protest over den diplomatiske krise om Gibraltars fremtid.

 

Men det er ikke kun The Daily Telegraph, der kritiserer den spanske regering for at have sat en kæp i hjulet for Dronning Sofias besøg på Buckingham Palace.

 

"Uforskammet", skriver The Times, som heller ikke er bleg for at bruge betegnelsen "majestætsfornærmelse" i forbindelse med den aflyste rejse.

Der har i de seneste dage været flere spændinger mellem Madrid og London i forbindelse med spanske fiskeres krav om ret til at fiske i farvandet omkring Gibraltar, skriver avisen.

 

Afbud pr sms

Ifølge Internet-avisen Typically Spanish havde Zarzuela-Paladset i Madrid sendt SMS-beskeder for at viderebringe nyheden, hvori det fremgik, at "regeringen ikke fandt besøget passende under de nuværende omstændigheder".

 

De engelske medier citerer en talsmand for det spanske kongehus, Juan Carlos Zamora, for at sige, at "hvis en regering mener, at en rejse ikke er anbefalelsesværdig, giver den besked herom".

 

For bare en uge siden sagde Spaniens udenrigsminister, sagde José Manuel García-Margallo, at Dronning Sofias besøg i London var "af privat karakter", og at der derfor ikke var nogen grund til at gribe ind i rejseplanerne.

 

Meldte også afbud til Charles og Diana

The Times skriver i sin helsides artikel at det spanske Udenrigsministerium sidste uge havde indkaldt den britiske ambassadør i Madrid, Giles Paxman, for at udtrykke sin protest mod planerne for at Prins Edward senere på måneden skal besøge Gibraltar. Paxman er i øvrigt bror til en af de mest indflydelsesrige journalister i Storbritannien.

 

Det er ikke første gang, at uoverensstemmelser om Gibraltars fremtid skaber problemer. I 1981 blev Kong Juan Carlos og Dronning Sofias deltagelse i Prins Charles and Dianas bryllup aflyst, fordi de nygifte på deres bryllupsrejse skulle besøge Gibraltar.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.