Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Handikappet smidt af fly

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 12/02/2014 - 11:45

Fly & trafik Rejser & oplevelser


Flere passagerer tilbød at ville hjælpe Marie-Patricia Hoarau, hvis hun skulle på toilettet under den korte flyvning fra Paris til Nice. Men ...

Flere passagerer tilbød at ville hjælpe Marie-Patricia Hoarau, hvis hun skulle på toilettet under den korte flyvning fra Paris til Nice. Men den løsning ville kabinechefen ikke acceptere. Det går dog ikke i EU, har en domstol afgjort.

 

Franske Marie-Patricia Hoarau, der er kørestolsbruger, havde ikke haft nogen problemer, da hun fløj fra Nice til Paris. Der var heller ikke nogen, der protesterede, da hun tjekkede ind ved EasyJet-skranken i Paris for at flyve tilbage til Nice.

 

Episoden fandt sted den 21. marts 2010, men først nu er appeldomstolen i Paris kommet med sin afgørelse. Sagen blev rejst af den franske handicap-forening APF.

 

Da Marie-Patricia Hoarau kom ombord på flyet oplyste kabinechefen, at hun ikke kunne flyve med, fordi Marie-Patricia Hoarau skulle have en ledsager, hvis hun skulle på toilettet.

 

Om igen

Flere passagerer tilbød at ville hjælpe i den situation, men afviste kabinechefen, fordi disse passagerer ikke officielt var registreret som hendes ledsager.

 

Marie-Patricia Hoarau blev beordret til at forlade flyet. Derefter måtte hun foretage check-in igen efter at have fundet en passager til en ny flyvning, der ville lade sig registrere som hendes officielle ledsager.

 

Marie-Patricia Hoarau med nogle af sagens mange papirer

 

Anklagemyndigheden havde krævet, at EasyJet skulle betale 70.000 euro i bøde. Den blev dog nedsat til 50.000 euro – blandt andet under hensyntagen til, at den første retsinstans havde dømt EasyJet til at betale Marie-Patricia Hoarau en erstatning på 5.000 euro.

 

APF er tilfredse med dommen og understreger, at EU-lovgivningen forbyder flyselskaber - og andre rejseoperatører - at afvise en reservation eller boarding på grund af et handicap i fly, der letter fra lufthavne i EU.

 

Hvad siger Norwegian til dommen?

Det er altså klokkeklart, hvad EU dikterer i den slags sager. Men på eksempelvis Norwegians hjemmeside skriver selskabet i sine retningslinier for passagerer med særlige behov at:

 

Norwegian ønsker at præcisere, at vores kabinebesætning ikke har mulighed for at løfte passagerer mellem flysæde og kørestol, assistere dig inde på toilettet eller made dig. Norwegian vil dog være behjælpelig med at klargøre måltidet for dig.”

 

Vil Norwegian så være tvunget til at ændre sine retningslinier efter dommen?

 

Det har Spanien i Dag bedt Norwegian kommentere:

 

Vi overholder altid EU’s regelværk, og vi tager vare på passagerer med særlige behov på bedste vis inden for gældende regler og forskrifter.

 

Med venlig hilsen

Daniel Kirchhoff

Kommunikationsrådgiver"

 

 

Kommentarer

Ja det er da rimeligt at man får klarlagt disse problemer, MEN !!!personer med handicaps bør sidde på specielle sæder sammen med deres hjælpere .Ellers kan man i en nødsituation risikere at man sidder ved vinduet og der er 2 handicappede ved siden af en, og det er ikke optimalt i en evakuerings situation !!!!! p. mortensen

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.