Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Snød turister i hobetal

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 28/07/2014 - 13:11

Krimi og katastrofe


Politiet har anholdt de formodede ledere af en bande, der scorede lette penge på et time-share-trick på Gran Canaria. De er sigtet for at have...

Politiet har anholdt de formodede ledere af en bande, der scorede lette penge på et time-share-trick på Gran Canaria. De er sigtet for at have snydt over 150 udlændinge fra hele Europa.

 

Det skriver Policía National i en pressemeddelse.

 

Der menes at være svindlet for i nærheden af tre millioner euro, skriver Canariajournalen, som desuden skriver, at der kan vise sig at være skandinaver blandt ofrene.

 

Svindlerne tilbød at gen-købe timeshareaftaler fra utilfredse kunder.

 

De opkrævede op til 8000 euro i forskud for overtagelse af kontrakterne. Men så ophørte samarbejdet ellers også. Gerningsmændene beholdt pengene, uden at de reelt overtog aftalerne med timeshareselskaberne, og kunderne fik aldrig nogen penge tilbage.

 

Der er indleveret over 150 anmeldelser fra ofrene i sagen, som også involverer flere nordmænd, siger Ragnar Wiik, leder af Forbruger Europa, til Canariajournalen.

 

Efterforskningen startede i marts og involverer to call-centre på Gran Canaria.

 

I alt er 15 blevet anholdt og sigtet i sagen. Ransagninger på de to call-centre og i hjemmene til to af lederne har ført til beslaglæggelse af en stor mængde dokumenter med kontrakter og lister over folk, der er blevet kontaktet.

 

Forbruger Europa advarer på sin hjemmeside stærkt mod denne type af svindel, der er meget udbredt på De Kanariske Øer.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.