Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Få en snak med Johnny Kirkeby

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 05/10/2012 - 06:53

Bolig Penge & Forbrug


Siden 2005 har formuerådgiver Johnny Kirkeby haft ansvaret for Nykredits investeringskunder i Spanien. Noget af det vigtigste for ham er den ve...

Siden 2005 har formuerådgiver Johnny Kirkeby haft ansvaret for Nykredits investeringskunder i Spanien. Noget af det vigtigste for ham er den vedvarende personlige kontakt og selvfølgelig, at kunderne får det bedst mulige afkast.


Jeg møder Johnny Kirkeby på Nykredits kontor i forretnings- og kontorcentret Centro Plaza i Nueva Andalucia. Johnny er netop færdig med et kundemøde, og det første, der overrasker mig, er Johnnys afslappede påklædning uden habit og silkeslips...


Ja, mit første indtryk af Johnny er nærmest, at han er lidt genert. Men under vores timelange samtale viser det sig at være den hyggelige fynbos naturlige beskedenhed og ønske om at lytte til mennesker, han ikke kender.


Også en bank!?

Helt ærligt, så var jeg ikke helt på det rene med, at Nykredit også er en bank og tilmed har en særlig afdeling for formuepleje, der endda er personligt repræsenteret i Spanien de fleste måneder om året.


Med til mødet er Nykredits chefrepræsentant i Spanien, Christel Mark Hansen, der varetager udstedelsen af boliglån til både danske, svenske og norske kunder.


- Vores opgave i dag er, at vi skal finde ud af, hvordan vi skal fortælle Spanien i Dags læsere, at Nykredit også er en bank, der tilbyder formuerådgivning. Det er der for få, der ved. Og alle Johnnys kunder er meget tilfredse – og har også været det gennem finanskrisen - siger Christel med et stort smil.


Vi er i gang!

Johnny Kirkeby blev headhuntet til Nykredit for 10 år siden. Han skulle være med til at bygge bankens afdeling for formuepleje op og havde erfaringen fra ansættelse i andre pengeinstitutter.


I 2005 fik Johnny ansvaret for Nykredit banks investeringskunder i Spanien og skifter nu mellem ophold i Sydspanien, Alicante og Barcelona.


- Det er helt afgørende for kunden, at vi sidder ansigt til ansigt, når der skal træffes beslutninger om, hvordan formuen skal placeres – eller, når der skal besluttes ændringer, som tit er sket under finanskrisen. Det er derfor jeg er her på kysten hver måned i de perioder, hvor mine kunder opholder sig her, fortæller Johnny Kirkeby mig.


Dagen efter vores møde i Nueva Andalucia, får jeg lokket Johnny ind i vores radiostudie for at fortælle løs: om hvordan han arbejder med kundernes formuer, om hvordan et samarbejde starter og også lidt om Johnny privat. Blandt andet er han økonomisk mentor i et projekt, som Nykredit har sammen med Kronprinsesse Mary-fonden.


Hør interview

Klik her for at lytte til interview med Johnny Kirkeby og lær ham nærmere at kende (varighed 12:20)


Book et møde eller mini-seminar

Johnny Kirkeby kommer til kysten igen onsdag den 17. oktober og er her i tre dage.


Reserver tid til en uforpligtende personlig snak med Johnny og hør, hvilke forbedringer han måtte kunne foreslå til forbedring af din formues sikkerhed og afkast.


Der er også mulighed for, at du sammen med nogle venner kan booke tid til et mini-seminar, hvor Johnny Kirkeby vil give en overordnet gennemgang af, hvorledes Nykredit Banks investeringsmodeller virker. Det er de samme værktøjer, som anvendes ved placering af institutionelle investorers midler.


Du kan også ringe til Nykredit i Marbella på +34 952 905 150


En vigtig helhed

Nykredit ser din formue som en samlet helhed. Din formue er dine penge – både dem du har i banken, og dem du har investeret i ejendom, pension, obligationer eller andet. Og ved at se det hele under ét kan du ikke alene sikre din formue – du kan også tjene penge på den ved at få de enkelte elementer til at spille sammen, slutter Johnny Kirkeby.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.