Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Snart må du sætte farten op

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 10/10/2013 - 10:30

Fly & trafik


Du skal ikke tro, at du bare kan træde ekstra hårdt på speederen over hele landet, når de nye hastighedsbegrænsninger på 130 kilometer i t...

Du skal ikke tro, at du bare kan træde ekstra hårdt på speederen over hele landet, når de nye hastighedsbegrænsninger på 130 kilometer i timen træder i kraft. To regioner afviser nemlig at sætte farten op. Men mange er faktisk også imod højere fart.

 

Catalonien og Baskerlandet hugger bremserne i over for regeringens seneste forslag om at sætte hastigheden på motorveje op til 130 kilometer i timen.

 

Den catalanske regering begrunder afvisningen med de mange gamle biler, der er på vejene. Der er næsten en million biler i Catalonien, der mangler at gå gennem syn, og 60 procent af den catalanske bilpark har mere end ti år på bagen.

 

I Baskerlandet baserer man afvisningen med argumenter fra områderne ortografi og klima. Med så mange sving og dårlig sigtbarhed er det ikke hensigtsmæssigt at sætte hastigheden op.

 

Kongressen mangler endnu at godkende det endelige forslag, så vi får ikke at vide, hvor præcis man må give den ekstra gas før til marts næste år.

 

Sociologisk Center har spurgt bilister om en række trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger, og på trods af 38 procent af de adspurgteindrømmer, at de ofte kører for stærkt, er halvdelen imod forhøjelsen til 130 kilometer i timen, som forventes at træde i kraft til marts.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.