Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sol og 30 grader

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 15/04/2013 - 11:12

Vejr og natur


Det er ikke kun foråret, der banker på. I den sydøstlige del af landet bliver det nærmest sommer-agtigt med 30 grader i Murcia, og flere and...

Det er ikke kun foråret, der banker på. I den sydøstlige del af landet bliver det nærmest sommer-agtigt med 30 grader i Murcia, og flere andre steder rammer vi 20 grader. Og feriaen i Sevilla bliver badet i varme med helt op til 28 grader.

 

Det varme vejr holder frem til torsdag, hvorefter det så bliver en smule køligere.

 

Det er et kraftigt højtryk over den iberiske halvø, der giver tørt og ret solrigt vejr. I dag mandag bliver det dog mere skyet, og i Galicien kan der komme lidt nedbør. Men i morgen tirsdag klarer det op igen.

 

I Murcia blev der i weekenden målt 28 grader, i Sevilla 25, og i Valencia, San Sebastián, Córdoba og Lérida 24 grader, mens der var 23 grader i Las Palmas, Huelva, Girona, Bilbao, Almería, Granada, Zaragoza og Palma de Mallorca.

 

Her i begyndelsen af ugen svinger termometret op på de 20 til 23 grader i Madrid, 21 grader i Barcelona, 22 i Valladolid og 28 grader i Sevilla, mens det bliver op til 30 grader i Murcia.

 

Men som nogle sikkert har bemærket, er nattemperaturen faldet en del, og ligger nu omkring fem grader lavere, end i sidste uge. Til gengæld skulle det være helt slut med nattefrost.

 

Det bliver heller ikke så blæsende som i de foregående uger med undtagelse af De Kanariske Øer, hvor det bliver ret blæsende fra nordøst, og i La Coruña og Pontevedra, hvor der er varsel om høje bølger.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.