Sol og forlænget weekend
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 24/02/2011 - 12:23
Vejr og natur
Meget tyder på, at Costa del Sol kommer til at leve op til sit navn i denne weekend. Der er udsigt til sol fra en skyfri himmel og 25 graders v...
Meget tyder på, at Costa del Sol kommer til at leve op til sit navn i denne weekend. Der er udsigt til sol fra en skyfri himmel og 25 graders varme.
Det flotte forårsvejr holder sit indtog samtidig med vinterferien, Semana Blanca, i Sydspanien, som varer fra den 25. februar til den 6. marts. Den 28. februar er desuden lokal helligdag i Sydspanien, Día de Andalucía, hvilket betyder, at det meste vil holde ferie-lukket.
Vi får solrigt og varmt vejr med temperaturer på mellem 15 og 25 grader, så find grillen og badetøjet frem - der er i dén grad lagt op til en herlig lang weekend med udendørs aktiviteter.
Mandag bliver det lidt køligere, mellem 11 og 19 grader, men stadig tørt og solrigt.
Turistbranchen melder om 85 procent belægning i den forestående weekend, mod 30 procent for en normalt vinter-weekend. Der har været stort efterspørgsel efter landejendomme, og meget tyder på, at den såkaldte Turismo Rural får god gavn af det fine forårsvejr.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.