Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sol og regn på samme tid

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 09/10/2014 - 11:38

Vejr og natur


Endnu en dag, hvor goderne er ulige fordelt med sol i syd og vest og møgvejr i nordøst.

Endnu en dag, hvor goderne er ulige fordelt med sol i syd og vest og møgvejr i nordøst.

 

Statens Meteorologiske Institut, Aemet, advarer i dag om lokal voldsom og vedvarende regn i den nordvestlige del af landet, i Pyrenæerne og det nordlige Extremadura.

 

Ved Atlanterhavskysten, Biscayabugten og de vestlige Pyrenæer er der overvejende skyet med svag til moderat nedbør, men enkelte steder kan der altså komme en ordentlig skylle i den nordvestlige del, Midtspanien og i de vestlige dele af Pyrenæerne.

 

Det vil være delvist overskyet eller klart vejr i Middelhavsområdet og på De Kanariske Øer bliver der perioder med overskyet vejr.

 

Dagtemperaturer svagt stigende i den vestlige halvdel af landet uden større ændringer i resten.

 

Svag til moderat vind fra nord på De Kanariske Øer, vestlig vind på den andalusiske kyst og svag vind fra syd til resten af landet og på Balearerne. 

 

Vejret i Spanien, torsdag klokken 14:00

 

 

Madrid får en dag fyldt med regn. Efter små mængder tildigt på dagen tager regnen til i styrke hen på eftermiddagen og om aftenen, mens temperatuerne vil være på15 til 22 grader.

 

Barcelona slipper for regn, men ikke helt for skyer. Dog vil der kun være få af dem, så solen vil kigge frem og sørge for 18 til 25 graders varme.

 

Valencia får ganske få skyer først på dagen, men hen på aftenen bliver der helt skyfrit. Temperaturene vil ligge på mellem 17 og 29 grader.

 

Málaga kan se frem til en solrig dag med kun få skyer og 20 til 28 graders varme.

 

Mallorca får nogen sol først på dagen og hen på eftermiddagen, mens der bliver overskyet hen på aftenen. Der vil være 18 til 28 graders varme.

 

Gran Canaria får en stille og rolig dag uden regn og med spredte skyer. Temperaturen vil svinge mellem 18 og 23 grader.

 

Vejret i Spanien, fredag klokken 14:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.