Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sol, strand og badevejr

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 21/05/2011 - 05:54

Vejr og natur


Efter endnu en periode med regn, regn og atter regn ser det nu endelig ud til, at der – bogstaveligt talt - er lys for enden af tunnelen. Så ...

Efter endnu en periode med regn, regn og atter regn ser det nu endelig ud til, at der – bogstaveligt talt - er lys for enden af tunnelen. Så væbnet med badetøj, solfaktor og en kølig drink kan det kun blive storartet. Helt så godt ser det ikke ud på ferieøerne...

 

I hvert fald bliver det knapt så vådt i den næste uges tid, og vinden tager sig også en slapper de fleste steder.

 

Málaga

Lørdag bliver den flotteste dag, så det er bare med at smøre sig godt ind med solfaktor og suse til stranden. Op til 27 grader og skyfrit – det kan man da kalde en dag på Costa del Sol!

 

Søndag og mandag kan der komme et par skyer, men temperaturen kan til gengæld snige sig op på 28 grader. Tirsdag et par skyer i løbet af dagen, og det fortsætter frem til onsdag, hvor skyerne i løbet af dagen kan risikere at smide et par dråber af sig.

 

Torsdag starter nogenlunde skyfrit, men der kan komme et par byger midt på dagen. Aftenen skulle dog arte sig fint, og alle dagene holder temperaturen sig lige omkring 27 grader.

 

Nattemperaturene stiger stille og roligt fra de nuværende 16-17 grader frem til torsdag, hvor den på intet tidspunkt kommer under 20 grader.

 

Valencia
Vejret arter sig også fint i Valencia i den kommende periode med dagstemperaturer på mellem 24 og 26 grader, dog ser lørdag ud til at blive den koldeste med 23 grader – om natten helt ned til 14 grader. Ellers solrigt og stort set skyfrit med undtagelse af onsdag og torsdag, hvor der kan komme et var skyer af og til.

 

Balearerne
På de canariske ferieøer ser det knapt så fint ud. Der kan komme regn både lørdag og søndag, blive ret blæsende og med henholdsvis 22 og 26 grader. Mandag ser det dog bedre ud – der kan komme et par skyer, men uden vand og vinden holder pause efter weekenden. Tirsdag bliver det dog overskyet igen, men med 27 grader. Dagen efter kommer solen igen og det samme torsdag, men der har vinden til gengæld samlet kræfter til at puste lidt igen. Begge dage omkring 25 grader. Temperaturene om natten holder sig nogenlunde stabilt omkring 17 grader.

 

Mallorca
På ferieøen Mallorca starter weekenden ikke lige så godt ud som på fastlandet. Lørdag svinger temperaturen sig højst op på 21 grader, og der kommer regn i løbet at dagen. Ud på aftenen klarer det dog op, og det ser ud til at være en indikator på resten af perioden. Frem til torsdag er der nemlig dømt 26 grader om dagen, 16 grader om natten, skyfrit og nogenlunde vindstille. Først torsdag kan der komme lidt skyer igen.

 

Kommentarer

Så kan man kun håbe at vejret holder sig i hvert fald i 14 dage, da jeg kommer til Costa del Sol næste lørdag.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.