Solen skader dig også her
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 14/08/2013 - 01:00
Sundhed & sygdom
Tager du solcreme på, inden du sætter dig bag rattet? Du tænker sikkert, at bilens ruder beskytter dig fra solens skadelige stråler, men en ...
Tager du solcreme på, inden du sætter dig bag rattet? Du tænker sikkert, at bilens ruder beskytter dig fra solens skadelige stråler, men en ny undersøgelse viser, at det ikke er tilfældet.
Hvis du nøjes med bilens ruder som besskyttelse, bliver du nok ikke solbrændt, men det er stadig skadeligt. Undersøgelsen, der er lavet af af Stony Brook Universitetet i New York, viser, at de kræftfremkaldende UVA-ståler trænger lige igennem ruden.
Skadeligt uden skoldning
Du mærker måske ikke den skadelige virkning med det samme. UVB-strålerne, der giver dig solskoldninger, bliver oftest blokeret af bilens ruder, men det gør det ikke mindre farligt.
Derfor: Husk solcremen, hvis du skal på en lang køretur i solskinnet. Tænk over, hvor solen rammer dig når du sidder i bilen, og sørg for at få det område beskyttet.
Udvikler kræft i samme side
Blandt de 225 mænd og kvinder der deltog i undersøgelsen, viste det sig, at dem der kørte meget, havde større chance for at udvikle hudkræft. Undersøgelsen viste desuden, at den gruppe der kører meget, oftest udvikler hudkræft på den side af kroppen, der er tættest på en siderude.
Netop sideruderne man skal passe på med, da de ikke har den samme beskyttelse, der ofte er i forruder. I forruden er der oftest indlagt et mørkere lag, som skal forbedre udsynet i sollys. Det mørke lag kan blokere en del af strålerne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.