Solen skinner fortsat på kysterne
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 24/10/2014 - 11:56
Vejr og natur
Generelt vil der være muligheder for lavtliggende skyer. Mest i den centrale del af landet, mens der langs kysterne vil være ganske solrigt de...
Generelt vil der være muligheder for lavtliggende skyer. Mest i den centrale del af landet, mens der langs kysterne vil være ganske solrigt det næste døgns tid.
Hen på eftermiddagen i morgen kan den sydvestlige del af landet omkring Andalusien og Extremadura opleve et mindre skydække, men ikke noget særligt. Det bliver dog hængende resten af dagen.
Nogle af De Kanariske Øer vil kunne opleve enkelte et skydække omkring middagstid, men også her forsvinder de senere på dagen og giver plads til uforstyrret solskin.
En ting har hele Spanien dog til fælles det næste døgns tid. Regnen holder sig væk.
Rundt om i Spanien
Madrid tager et skridt væk fra det sommerlige vejr, der har været i det meste af landet på det seneste. Resten af dagen bliver der overskyet, men dog temperaturer på 12 til 25 grader.
Barcelona har stadig en snært af sensommervejr. I dag betyder det en del sol og kun få skyer, mens temperaturerne bliver 15 til 24 grader.
Vejret i Spanien, fredag klokken 14:00
Valencia får en flot dag med en del sol og kun få skyer. Byen giver de nordlige egne baghjul i temperaturkonkurrencen. Valencia kan nemlig tilbyde sine borgere 17 til 29 graders varme.
Málaga har efter en skyfri start på dagen måtte indse, at det ikke forbliver sådan resten af dagen. Dog er der ikke udsigt til regn, bare få skyer og mellem 17 og 26 grader.
Vejret i Spanien, lørdag klokken 14:00
Mallorca har ligeledes haft en skyfristart på dagen, men her fortsætter hele dagen med at være skyfri og fyldt med solskin. Temperaturen bliver 17 til 26 grader.
Gran Canaria får en flot dag med masser af sol. Hen på aftenen kan der dog komme enkelte skyer, men ikke mange. Øboerne kan nåde mellem 21 og 30 graders varme.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.