Sort-hvid Snehvide skal vinde Oscar

En spansk produceret film om eventyr-klassikeren over alle, Snehvide og de syv små dværge, er med i kampen om en Oscar-statuette. Men her er dværge skiftet ud med modige tyrefægtere i 1920'ernes fattige Andalusien, og der er hverken lys eller farve. Instruktøren har også engang haft fingrene i danske Mads Mikkelsen.

Stumt og sorthvid

”Blancanieves”, som eventyret hedder på de her kanter, er i sort-hvid og skal være som taget ud af 1920’ernes stolte tradition for romantiske gys – den æra, der bød på Dr. Jekyll & Mr. Hyde og Phantom of the Opera.

Og har man sagt A, må man åbenbart også sige B – ”Blancanieves” bliver derfor indspillet som stumfilm. Tanken er, at den skal turnere på festivaler akkompagneret af et symfoniorkester. Musikken leveres af komponisten Alberto Iglesias, der har leveret lydsider til størstedelen af Pedro Almodóvars og Julio Medems film og desuden er blevet Oscar-nomineret for ”Drageløberen” og ”The Constant Gardener”.

Halvanden times trance

Instruktøren af den nye spanske produktion, baskeren Pablo Berger, erkender, at det er en David mod Goliat-situation, han styrer mod. Men han tror på, at oplevelsen bliver så ekstraordinær, at filmen nok skal blive en succes.

- De mest intense oplevelser, jeg har haft i en biograf, har været ved stumfilm, siger Pablo Berger til avisen Publico.

- Snehvide skal for beskueren udgøre en filmens tilbagekomst. Det er en retfærdiggørelse af filmmediet; af det ceremonielle i at se film. Vi ser flere og flere film, men hele tiden på mindre skærme. Hvis du tilbyder noget, som virkelig skal ses på et større lærred, skal publikum nok komme, siger Pablo Berger og er ikke bleg for at give løfter: Folk vil blive sat i halvanden times trance.

Ironi og sort humor

I Bergers eventyr spiller den spanske skuespillerinde Maribel Verdú den onde stedmoder. Du kender hende måske som den opofrende moder i fantasy-horror-melodramaet ’Pans labyrint’.

Og netop melodrama kan man godt forvente sig af den nye ”Snehvide’” fortæller instruktøren og nævner Emily Brontës ”Stormfulde højder”’ som pejlemærke.

Men det bliver ikke den eneste ingrediens.

- Det er et gotisk melodrama med en god kærlighedshistorie og en god portion ironi og sort humor, lover Pablo Berger.

Pablo Berger har i øvrigt haft fingrene i en vis Mads Mikkelsen på nogle år tilbage. Det skete, da han lavede filmen Torremolinos 73, der var en dansk-spansk produktion. Se traileren fra den skøre film om dårlig sædkvalitet, B-porno og underlige valg her:

Se trailer for filmen Torremolinos 73, hvor Mads Mikkelsen var med

Du kan se hele filmen under artiklen her

Flere stumfilm vinder

Snehvide-filmen er ikke det eneste tegn på, at stumfilm-genren oplever en renæssance i filmbranchen.

Sidste år vandt en stumfilm også fem Oscar-statuetter nemlig den franske The Artist. Og som DR's anmelder Per Juul Carlsen skrev, kan det jo ligne en helt forrykt idé, at stumfilm pludselig udkonkurrer talefilmen årevis efter, af film uden tale i dén grad blev fejet af banen. Carlsen skrev blandt andet:
 

”Det lyder som det glade vanvid i en tid, hvor det er svært at få øje på den kunstneriske pointe med en film, der ikke kan viderebringe skuespillernes tale. Instruktøren Michel Hazanavicius har imidlertid en pointe. Hans 'The Artist' er på ingen måde et forsøg på at genoplive stumfilmen som kunstnerisk udtryk, men en direkte og lystfyldt og på alle måder hjertelig hyldest til stumfilmenes udtryk, til den overdrevne mimik, til fascinationen af bare at se ting bevæge sig, til de rene billeder, der får en helt anden betydning og vægt når der ikke følger lyd med, til den visuelle energi som nødvendigvis må blive kraftigere når en film kun har billederne og musikken at udtrykke sig med”.

Udover en regn af Oscar-priser vandt filmen også priser ved Cannes Film Festivalen, Golden Globes, BAFTA og den franske César Awards. Ingen anden fransk film har nogensinde hentet så mange priser hjem.

Her kommer en lille præsentation samt hele videoen af den førnævnte Torremolinos 1973 med Mads Mikkelsen.

Torremolinos 1973 (fra 2003)

Hovedpersonen, Alfredo López, er en træt encyklopædi-sælger for Montoya Publishing House, der bor sammen med sin trofaste hustru Carmen i Spanien. Carmen og Alfredo får tilbudt af Montoya Publishing House at skabe pornografiske film, der skal importeres til Skandinavien under påskud af at være ”en audiovisuel encyklopædi om den menneskelige forplantning”. Pludselig er Carmen blevet til en pornostjerne i de nordeuropæiske lande, men de tjener i det mindste gode penge. I mellemtiden forsøger Alfredo og Carmen at få et barn, men Carmen opdager, at Alfredo har en sædkvalitet på nul.

Inspireret til at blive den helt store instruktør, skriver Alfredo en Ingmar Bergman-inspireret spillefilm med titlen Torremolinos 73. Hans chef tilbyder at finansiere indspilningen med Alfredo som direktør og Carmen som den kvindelige stjerne.

Carmen forslår, at Alfredos chef ændrer den sidste scene, så Carmen skal have sex med sin mandlige medspiller (Mads Mikkelsen), så hun måske kan blive gravid. Alfredo accepterer dette, og filmen slutter med at parret får en datter, og Alfredo begynder en ny karriere som bryllupsfilminstruktør.

Du kan se hele filmen her (spansk):