Sort økonomi blomstrer vildt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 16/08/2012 - 11:02
Penge & Forbrug Samfund og Politik
Mens familien Spanien sidder stramt i det, og underskuddet på finanserne buldrer derudad, ser den sorte økonomi ud til at trives i bedste velg...
Mens familien Spanien sidder stramt i det, og underskuddet på finanserne buldrer derudad, ser den sorte økonomi ud til at trives i bedste velgående.
Omfanget af sorte penge i Málaga Provinsen menes nu at udgøre omkring 22 procent af BNP eller godt seks milliarder euro. Det er ti procent højere end gennemsnittet i EU.
Skatteunddragelse i top
Spanien og Grækenland ligger helt i top, når det gælder skatteunddragelse, og det har nu fået den andalusiske regeringsleder José Antonio Griñán til at bede centralregeringen om hjælp.
Problemet med den milliardhøje skatteunddragelse falder nemlig tilbage på skatteyderne, som betaler en højere del af de offentlige udgifter.
Hvis det lykkes myndighederne at få bugt med de mange sorte B-konti, vil statsunderskuddet blive reduceret til én procent mod de nuværende otte, fremgår det af en undersøgelse foretaget af en gruppe eksperter under det spanske skattevæsen, Gestha.
Stigende problem
Fagforeningssekretær i Málaga provinsen, Manuel García, frygter, at problemet er stigende, og at regeringens såkaldte skatteamnesti kun vil gøre ondt værre.
- Problemet er, at de sorte penge altid vil flygte fra beskatning, uanset om der så bliver givet amnesti eller henstand, siger han.
Meget tyder på, at han har helt ret. Siden 1980'erne er væksten i BIP fordoblet, mens omfanget af den sort økonomi er firedoblet.
Få bugt med de sorte penge
Hvis det skulle lykkes regeringen at få bugt med ti procent af de mange milliarder sorte euro i Spanien, ville landets budgetunderskud ligge på linje med resten af Europa – og der ville være et pænt plus på ekstra 38 milliarder euro.
Og det er da også værd at tage med i en tid, hvor millioner af Spaniere har måttet droppe deres sommerferie, fordi de ikke ved, hvordan de skal få pengene til at strække til resten af måneden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.