Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sovende familier berøvet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 08/03/2013 - 11:36

Krimi og katastrofe


Fem skandinaviske familier blev rystet, da de stod op fra en god nats søvn. Mens de havde sovet, havde der nemlig været tyve på spil, som var...

Fem skandinaviske familier blev rystet, da de stod op fra en god nats søvn. Mens de havde sovet, havde der nemlig været tyve på spil, som var listet rundt om natten og stjålet løs af værdier.

 

Det skriver Vikingposten

 

Vagthunden sov

En bolig i La Nucia og fire boliger i Alfaz del Pi blev søndag udsat for et usædvanligt frækt tyveri. I alle fem huse bor der norske familier, og de lå og sov, mens tyvene tog for sig af sagerne.

 

En af familierne havde endda en ”vagt-hund”, men den var desværre ikke meget værd, når det gjaldt om at holde ubudne gæster væk. Den sov nemlig også fra det hele.

 

- Jeg synes, det er meget ubehageligt at vide, at der har været indbrudstyve i boligen, mens vi lå og sov, siger Mai Eckermann til Vikingposten.

 

Gentleman-tyve

Tyvene havde lirket veranda-døren op og var så gået direkte ind i stuen, hvor de stjal to bærbare computere, en iPhone, at kamera og et ur. De tog også en taske til at transporterer tyvekosterne i, og i tasken lå der nøgler til både hus og bil. Men dem lod tyvene på høfligste vis ligge på bordet.

 

- De var åbenbart sådan nogen gentleman-tyve, siger Mai.

 

Familien Eckermann bor øverst i La Nucia tæt på den engelske skole i Urbanizacion Maylan. Mai og Egon Eckermann bor i huset sammen med sønnen Crister og hans veninde Clare.

 

Ny hund og sensorer

Hunden Danny er 13 år gammel og sover så godt, at hun overhovedet ikke har opdaget, at der var fremmede i stuen. Christer og Clare sover lige ved siden af det rum, hvor tyvene har rumsteret, men de har heller ikke hørt noget som helst, sier Egon Eckermann

 

Familien går nu i gang med at super-sikre deres hus i håb om, at noget lignende ikke gentager sig i fremtiden. Der skal installeres tyverialarm med sensorer i hele huset, og gamle Danny får selskab af en vaksere vagthund i en yngre model, som får til opgave at holde ubudne gæster fra døren.

 

Indbruddet fandt sted søndag morgen mellem klokken fire og otte, og ifølge politiet har tyvene også været på visit hos fire andre familier i Arabi Park, som også er beboet af norske familier.

 

Guardia Civil modtog altså fem anmeldelser om indbrud i huse i området – og alle var norske familier.

 

- At alle ofrene er nordmænd er usædvanligt, siger en betjent fra Guardia Civil til Vikingposten.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.