Spanien hænger lidt, mens Danmark og de andre skandinaviske lande er godt med
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 11/08/2025 - 08:21

Penge & Forbrug
Verdens 25 rigeste lande: Tre forskellige måder at måle rigdom på.
Ny undersøgelse fra Visual Capitalist præsenterer en rangliste af verdens rigeste lande baseret på tre forskellige målinger:
- BNP per indbygger
- BNI per indbygger (bruttonationalindkomst)
- Medianformue per voksen
Rapporten viser, at det rigeste land varierer i forhold til, hvilken metrik der anvendes. For eksempel topper Luxembourg listen for BNP per indbygger, mens andre lande stiger eller falder i rangeringen, når man ser på den reelle formuefordeling blandt befolkningen.
Når det kommer til BNP per indbygger, er Norge det eneste skandinaviske land i top ti med en sjetteplads og 89.694 dollar. Danmark følger dog lige efter på niendepladsen med 74.969 dollar, mens Sverige og Finland ligger på henholdsvis plads nummer 15 og 21.
Spanien er ikke at finde i top 25 for BNP per indbygger, men landet dukker dog op som nummer 13 på listen over medianformue per voksen med 126.290 dollar.
For BNI per indbygger klarer Norge sig endnu bedre med 98.280 dollar, hvilket er nok til en andenplads, mens Danmark ligger på tiendepladsen med 73.790 dollar. Sverige og Finland ligger lidt længere nede på plads nummer 13 og 20. Spanien er igen helt fraværende i denne kategori.
Medianformue afslører en anden historie
Medianformue per voksen viser en mere nuanceret billede af rigdommens fordeling.
Her ligger Luxembourg stadig på toppen med 395.340 dollar, men Australien og Belgien følger tæt efter. Danmark er på femteplads med 216.098 dollar, mens Norge ligger på plads nummer 11 med 142.501 dollar.
Sverige og Finland er længere nede på listen, hvilket understreger forskellene i formuefordeling i de nordiske lande.
Her er hele listen:
Bruttonationalprodukt, bruttonationalindkomst og gennemsnitlig formue
Ranglisten viser, at rigdom kan måles på mange måder, og resultaterne varierer markant afhængigt af, hvilken metrik eller måleenhed der anvendes.
Mens Luxembourg og Norge konsekvent klarer sig godt, afslører medianformuen, at rigdommen ikke altid er lige fordelt. For Spanien og de skandinaviske lande understreger rapporten både styrker og udfordringer i deres økonomiske systemer.
Kan måske også interessere dig
Lufthavnsture bliver markant dyrere efter kontroversiel snig-ændring
Lusket prisstigning på 30 procent på taxikørsel i Málaga.
I juli omkom 112 personer på de spanske veje
Statistikken viser både bekymring og fremskridt.
Udfordringer og aktiviteter i påsken med børn og unge
Vi kommer vidt omkring i Spanien - både for vovehalse og livsnydere...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.