Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spanien: EU's mest korrupte land

Skrevet af , fre, 14/02/2014 - 11:00

Krimi og katastrofe Samfund og Politik


Spanien er gennem-korrupt. Det mener stort set alle spaniere.



En undersøgelse foretaget af Europa-Kommissionen viser, at 95 procent a...

Spanien er gennem-korrupt. Det mener stort set alle spaniere.

 

En undersøgelse foretaget af Europa-Kommissionen viser, at 95 procent af landets borgere mener, at korruption er landets største problem.

 

Det er kun overgået af indbyggerne i Grækenland – hvor 99 procent mener det samme – og Italien med 97 procent.

 

Rapporten understreger med al tydelighed, at korruption er et kæmpe problem i Europa, og tre ud af fire EU-borgere mener, korruption i dag er et generelt, institutionelt problem.

 

Blevet værre og værre

Og hvis man tror, at korruptionen er blevet mindre med årene, kan man godt tro om igen.

 

Adspurgt om hvorvidt omfanget af korruption er steget i de seneste tre år, siger 77 procent ja, og det er det højeste tal blandt indbyggerne i de andre 27 medlemsstater.

 

To ud af tre adspurgte siger desuden, at korruption påvirker deres dagligdag, og det er den største andel blandt alle medlemsstater.

 

Undersøgelsen blev gennemført i februar og marts 2013, hvor der dukkede en række korruptionsskandaler op, der involverede regeringen, fagforeninger, politiske partier og monarkiet.

 

Danmark er bedst

De skandinaviske lande registrerer det laveste omfang af korruption. I Danmark mener 75 procent af de adspurgte, at korruption er noget ”usædvanligt” efterfulgt af 64 procent i Finland og 54 procent i Sverige.

 

Rapporten konkluderer, at de juridiske foranstaltninger, der er foretaget på tværs af kontinentet til at bekæmpe korruption, ikke er tilfredsstillende, og at der i mange tilfælde ikke er "politisk vilje til at udrydde korruption”.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.