Spanien følger ”Merkozy”
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 20/04/2012 - 11:48
Samfund og Politik
Samtidig med at Frankrig og Tyskland er klar til at kræve en ”midlertidig suspendering af Schengen-aftalen”, overvejer Spanien nu at indfø...
Samtidig med at Frankrig og Tyskland er klar til at kræve en ”midlertidig suspendering af Schengen-aftalen”, overvejer Spanien nu at indføre øget grænsekontrol i forbindelse med afholdelse af det europæiske central-bankmøde i Barcelona i starten af maj.
Schengen-aftalen har til formål at sikre borgernes frie bevægelighed mellem de fleste medlemslande i EU.
Ikke sket siden 2004
Det er første gang, at Spanien vil ophæve Schengen-aftalen, siden brylluppet mellem Spaniens Kronprins Felipe og Doña Letizia i maj 2004 – som fandt sted kun en måned efter terrorangrebet mod nærbanen i Madrid.
Både Tyskland og Frankrig mener, at ændringen er nødvendig ”for at styre den massive strøm af indvandrere og undgå indtern uro i forbindelse med den økonomiske krise”.
Rund fødselsdag
Opfordringen kommer umiddelbart inden 25-årsdagen for underskrivelse af traktaten, som er på mandag. En stor del af EU-landene tiltrådte dog først aftalen i marts 1995.
Frankrig og Tyskland mener, at en ”midlertidig suspension” af aftalen er nødvendig for at afbøde de værste konsekvenser af den økonomiske krise. I Paris og Berlin taler man om en ”foreløbig lukning af grænserne”, hvis et land i Schengen-rummet ikke formår at styre tilstrømningen af indvandrere.
Midlertidig?
Spanske myndigheder bekræfter, at Schengen-traktaten vil blive midlertidig ophævet og grænsekontrollen med Frankrig genindført i forbindelse med Den Europæiske Centralbank-mødet den 2. - 4. maj i Barcelona.
Det er endnu ikke besluttet, hvor længe grænse-kontrollen vil blive opretholdt. Formålet er at imødekomme ”trusler mod den offentlige orden og landets indre sikkerhed”, som det oplyses i en pressemeddelelse.
Kan måske også interessere dig
Spaniens økonomi overrasker
Underskuddet for 2025 lander lavere end ventet.
″Fastsæt prisloft på brændstof og energi for at forhindre fortsat oppustning af avancer!″
Forbrugerforeningen FACUA beder regeringen om tiltag mod følgerne af Trumps krig.
Få en fed oplevelse på falderebet: Tag med til lanterne-festival
Orientalsk magi på Costa del Sol.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















