Spanien går sammen med blandt andre Norge om at fordømme Israels nye lov
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 29/10/2024 - 10:44

Samfund og Politik
FN's Hjælpeorganisation er forment adgang.
Den spanske, slovenske, irske og norske regering har udsendt en fælles erklæring, hvori man fordømmer en lov, som det israelske parlament, Knesset, har vedtaget.
Det skriver den spanske regering i en pressemeddelelse.
Loven forbyder FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten, UNRWA, at operere på israelsk territorium.
“Regeringerne i Spanien, Slovenien, Irland og Norge fordømmer Knessets vedtagelse af lovgivning, der forhindrer UNRWA i at operere i de besatte palæstinensiske områder”, hedder det i erklæringen og videre:
“UNRWA har et mandat fra FN's Generalforsamling. Agenturets arbejde er afgørende og uerstatteligt for millioner af palæstinensiske flygtninge i regionen og især i den nuværende situation i Gaza. Den lovgivning, som Knesset har vedtaget, skaber en meget alvorlig præcedens for FN's og alle andre organisationers arbejde i det multilaterale system.
Spanien, Slovenien, Irland og Norge vil fortsat arbejde sammen med værtslande for at sikre levedygtigheden af UNRWAs arbejde og dets humanitære rolle, konkluderes det i erklæringen.
Kan måske også interessere dig
Ahhhh: Terapeutiske haver, grønne korridorer og 30 procent flere træer
Kanarieøs hovedby skal forvandles til skov.
Seguridad Nacional tilskriver Rusland desinformation-kampagner under DANA for at fremme splittelse
Desinformation som den største globale risiko.
Lige nu får du perfekte vandmeloner og blommer - blandt meget andet!
Frugt og grønt i august, der får tænderne til at løbe i vand uden at koste kassen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.