Spanien ligger i spidsen for børnefattigdom i EU
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 03/11/2025 - 08:45
Samfund og Politik
Ligger langt fra det europæiske gennemsnit og milevidt fra Danmark.
Spanien har EUs højeste rate for børnefattigdom. Ifølge en ny undersøgelse ligger den spanske andel på 29,2 procent, hvilket er 9,9 procentpoint over EU-gennemsnittet for 2024.
Bekymrende billede
De spanske tal er næsten tre gange højere i forhold til landene med de laveste niveauer. Tallene fra Danmark er på 10,1 procent, Slovenien på 10,7 procent og og Finland på 11,6 procent.
Det fremgår af rapporten "Børnefattigdom i Spanien: Seneste udvikling og politikker", udgivet af den økonomiske og sociale analysefond Funcas.
Den spanske position er meget bekymrende, konkluderer rapporten, især når man tager i betragtning, at landet befinder sig på et mellem-højt trin i indkomst per indbygger.
Eksperter anser designet af de sociale ydelser, usikkert arbejde, forældrenes uddannelsesniveau og mangel på prismæssig overkommelig bolig, kombineret med eksploderende priser, som årsagerne til den høje børnefattigdom i Spanien.
Et system, der ikke griber ind
For eksempel påpeges det, at skatte- og overførselsindkomster i Spanien kun reducerer børnefattigdom med et til to procentpoint, mens indvirkningen i de store europæiske lande ligger på mellem fire og otte.
Hvad angår beskyttet eller støttet bolig ligger EU-gennemsnittet på omkring syv procent af den samlede boligmængde, hvilket stiger til 25 procent i enkelte lande i Nord- og Centraleuropa. I Spanien når dækningen knap to procent.
Vejen frem
Rapporten understreger, at foranstaltninger for at reducere børnefattigdom kan have indvirkning både på kort og lang sigt, og dermed spare for personlige og økonomiske omkostninger i nutiden og fremtiden.
I den forbindelse anser forfatterne bag rapporten det for nødvendigt at genoverveje de offentlige politikker rettet mod børn for at bryde denne dynamik: "Det er ikke nok at investere mere: Man er nødt til at investere bedre", lyder det.
De foreslår en helhedsorienteret tilgang, der kombinerer forbedringer af uddannelsessystemet, incitamenter til stabilt og værdigt arbejde for forældre, udvidelse af børnechecken og en styrkelse af boligpolitikken.
Kan måske også interessere dig
Tusindvis demonstrerede i Spanien mod Israels stop af flåden og deres folkemord
Demonstrationerne skete efter, at den israelske hær bordede den globale Sumud-flåde og smed 443 af de 500 besætningsmedlemmer i fængsel.
Flyselskaber til fælles kamp mod bagagebøder
Kun rygsække skal være gratis.
Vågn op et nyt sted hver dag
REJSER: Spaniens ″Orient-expresser″ giver dig uforglemmelige oplevelser, og som Amigos får du ekstra fordele i forbindelse med rejsen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















