Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

(Spa)nien mangler dig

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 19/07/2012 - 11:19

Penge & Forbrug Rejser & oplevelser


Hotelbranchen på Costa del Sol er ramt af en voldsom nedgang. Nye målinger viser, at der er udsigt til den dårligste august-omsætning i 12

Hotelbranchen på Costa del Sol er ramt af en voldsom nedgang. Nye målinger viser, at der er udsigt til den dårligste august-omsætning i 12 år, men det giver jo i sagens natur billigere overnatninger, så måske er det til august, du skal på en forlænget weekend?

 

De seneste målinger fra hotelforeningen, La Asociación de Empresarios Hoteleros de la Costa del Sol (Aehcos), viser, at hotelbelægningen i august falder til 79 procent. Det er en nedgang på fem procent i forhold til sidste år og er det laveste siden 2000.

 

Håbede på nulvækst, men nej

Så er der serveret! Kom så!

 

- Vi troede en overgang, at sommeren ville komme til at stå i nulvækst i forhold til sidste år, men nu ser det ud til at sæsonresultatet bliver negativt, siger hotelforeningens leder, José Carlos Escribano.

 

Mange hoteller forsøger nu febrilsk at sikre sig flere overnatninger til august, som er den vigtigste sommermåned for den spanske turistindustri. For mange hoteller udgør omsætningen i august mellem 15 og 20 procent af den samlede årlige omsætning.

 

Meget tyder på, at det igen bliver den udenlandske turisme, der kommer til at redde omsætningen. Andelen af udenlandske turister er i år steget fra 57 procent i 2011 til 61 i år. Det er især det nordiske og russiske marked, der er i vækst.

 

Ro giver flere alternativer

Nedgangen i turismen på Costa del Sol skyldes dels finanskrisen, men også stigende priser og afgifter og øget konkurrence fra populære rejsemål som Tunesien og Tyrkiet er med til at hapse kunder fra spanske feriemål.

 

Efter uroen i flere arabiske lande sidste år, som fik mange turister til at vælge sikre rejsemål, er der nu udsigt til en stigning i turismen i Ægypten og Tunesien på mellem 25 og 50 procent, og det er altså noget, der kan mærker i det spanske regnestykke.

 

Mens august altså indtil videre ser ud til at blive katastrofal, ser juli derimod ud til at stå distancen og klarer sig med en beskeden fremgang på to procent i forhold til resultatet fra sidste år.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.