Spanien også i recession i 2014
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 09/04/2013 - 12:04

Samfund og Politik
Spanien havde sidste år en nedgang i bruttonationalproduktet på 1,4 procent og den økonomiske vækst ventes i år at falde med yderligere 1,9...
Spanien havde sidste år en nedgang i bruttonationalproduktet på 1,4 procent og den økonomiske vækst ventes i år at falde med yderligere 1,9 procent - og der er ikke nogen udsigt til bedring året efter, hævder den britiske storbank HSBC.
Spanien og Cypern er de eneste EU-lande, der for øjeblikket er i recession, og der er ingen udsigt til den bedring, som Spaniens egen regering hævder, der er.
HSBC forventer nemlig, at vi skal helt frem til 2015, før der vil være en mindre minus-vækst på 0,2 procent.
Ifølge regeringens økonomer, vil nedgangen i BNP i år i Spanien kun være på 0,5 procent, mens økonomien næste år vil vokse med 1,2 procent.
Tallene passer heller ikke sammen med premierminister Mariano Rajoys tidligere forsikringer om, at der allerede i år – og til næste år - ville komme gang i jobskabelsen igen.
- Den spanske regering antager, at tempoet for nedskæringerne vil blive sat ned 2013, og at der igen vil være vækst i 2014, men vi er mere pessimistiske i vores forventninger, hedder det i rapporten fra storbanken.
Arbejdsløsheden
Ifølge den britiske bank vil Spanien reducere sit underskud på de offentlige finanser til 5,5 procent af BNP i år, og til 4,5 procent næste år, men det er helt afhængig af omfanget af de offentlige besparelser, mener banken.
BSCH er langt mindre optimistisk end landets egen regering, når det gælder udsigt til jobskabelse - HSBC mener at ledigheden vil stige til 27,2 procent i år og til 27,4 procent i 2014.
Også den spanske centralbank, Banco de España, stiller sig på storbankens side.
Klik her for at læse artiklen: Centralbank uenig med regering
Kan måske også interessere dig
Store omrokeringer hos PSOE og PP i kampen om magten
De seneste dage har været dramatiske i spansk politik i opløbet til et kommende valg.
Det helt store brag i Kongressen i morgen
Kun ét emne skal behandles, og det er Pedro Sánchez’ redegørelse for korruptionen i PSOE.
Asturien er på naturens og kulturens hitlister
Læs hvorfor, du bør planlægge din tur i det frodige Spanien allerede nu...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.