Ny spansk gæld: 83 mia euro
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 25/03/2011 - 11:44
Samfund og Politik
Mod alle forventninger lykkedes det natten til fredag EU’s stats- og regeringschefer at blive enige om finansieringen af EU's permanente k...
Mod alle forventninger lykkedes det natten til fredag EU’s stats- og regeringschefer at blive enige om finansieringen af EU's permanente krisefond, European Stability Mechanism, i fremtiden kaldet ESM.
Der havde forinden hersket tvivl om, hvorvidt landene kunne bliver enige om de enkeltes betaling til ESM'en. I alt bliver krisefonden på 700 mia. hvoraf de 80 mia. euro er kontante indskud fra eurolandene, mens resten af pengene er garantier.
Aftalen kom i hus, da Tyskland fik overbevist de andre EU-ledere om en ændret finansiering, så de beløb, der skal indbetales til ESM, nu skal betales over fem rater, hvor det tidligere lå i aftalen, at der skulle falde et meget stort beløb allerede i 2013.
Spaniens andel
Ifølge den indgåede aftale skal Spanien bidrage med 11,9 procent af de 700 milliarder svarende til 83,328 milliarder. Af dette beløb skal de 9,523 milliarder betales som kontant indskud og resten som garanti-kapital.
Som nævnt i gårsdagens artikel 'Portugal truer spanske banker' fik kreditvurderingsinstitutterne travlt med både at nedgradere den portugisiske statsgæld og de spanske banker.
Følgende banker og sparekasser blev i går nedgraderet af Moodys:
Banker:
Banco Popular
Sabadell
Banca March
Bankinter
Pastor
Banesto
Banco de Valencia
Sparekasser:
Caja Madrid
Bancaja
CAM
Unicaja
Ibercaja
Caixa Catalunia
BBK
Cajastur
NovaCaixa
Galicia
Caja Cantabria
Caja España
Caja Avila
CAJA VITAL
Caja Municipal de Burgos
Caja Rioja Caja Insular de De Canarias
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.