Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Iskoldt i hele landet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 27/11/2013 - 11:37

Vejr og natur


Temperaturerne styrtdykker denne uge helt ned til isnende minus syv grader. Og det ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbigt. Den står på...

Temperaturerne styrtdykker denne uge helt ned til isnende minus syv grader. Og det ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbigt. Den står på sne, is og frost til det meste af landet.

 

14 provinser er i dag i forhøjet beredskab på grund af hård frost, sne, blæst og høje bølger.

 

I Zamora, Navarra, La Rioja, Burgos og Soria i den nordlige del af landet falder termometret til minus otte grader, og der kommer sne langs de østlige provinser som Almería, Alicante, Valencia og Murcia, mens det stadig er blæsende på Menorca, Ibiza, Formentera, Barcelona og Gerona.

 

Alicante

 

Meteorologisk Institut advarer om sne, is og frost til alle områder, der er mere end en time inde i landet fra kysten, og i højder på over 300 meter - især i den nordlige del af landet.

 

I Cantabrien er snegrænsen faldet til 600 meter, mens den er på 900 meter på Balearerne og i Valencia-regionen.

 

Alternativt julelandskab med kaktusser

 

Regn forventes til kyst af fastlandet og øerne , især langs østkysten af den iberiske halvø, men muligvis også Gibraltarstrædet og de sydøstlige provinser.

 

Og det kan altså vide sig at blive meget voldsom regn og eventuelt som slud eller sne i Castellón og den østlige del af Castilla-La Mancha som provinserne Albacete og Cuenca.

 

Irriterende rejsevejr

 

De Kanariske Øer slipper dog for den værste kulde, men øboerne får dog ikke fuldstændigt frikvarter, da der kommer kraftig regn, som vil sandsynligvis præge vejret indtil efter weekenden.

 

På den nordlige del af Costa Blanca bliver det koldt, og der kan komme sne. Varslet gælder for de indre egne i Alicante-provinsen, samt nord og vest i Murcia-provinsen fra klokken 18 til i morgen formiddag klokken 11.

 

I Alicante-provinsen er nattemperaturen flere steder faldet til nær minus seks grader.

 

I morgen breder vintervejret sig til store dele af Central- og Sydspanien, og langs Costa del Sol bliver det blæsende og der kommer regn.

 

Calima

Ud over regnvarslerne, skal beboerne på De Kanariske Øer også tage sig i agt for ørkensand. Fra i dag er der varsler om den såkaldte calima, hvor sand fra Sahara-ørkenen blæser ind over øerne og lægger sig som en tæt dis.

 

Sandstorm på Øerne

 

Det ser ud til at blive en tæt Calima, der vil være flere dage, skriver Canariajournalen.no. 

 

Calima er et unikt væjrfenomen, som jævnligt rammer de Kanariske Øer med tør og varm vind fra øst, der blæser fra Afrika ud over Atlanterhavet og bringer fint sandstøv med sig fra Sahara.

 

Det betyder kraftig nedsat sigtbarhed og gener for fly- og biltrafikken i området. 

 

Hvis du føler dig generet af sandstøvet, så hold dig indendøre, luk vinduer og drik meget vand så du slipper for gener i mund og hals.

 

Jalance i Valencia har haft ned til minus 5,1 grader, mens der i Fredes blev målt minus 3,9. I Vilafranca blev der målt minus fire, i Morella minus to, i Turís minus 1,9 og i Utiel minus 1,9.

 

I Madrid bliver det solrigt med 0 til 11 grader, Barcelona får solrigtvejr med tre til 11 grader, Valencia får letskyet og tre til 11 grader og Málaga får overskyet og ni til 17 grader.

 

Vejr i Spanien, onsdag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.