Spanien udfordrer dansk favorit
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 28/02/2013 - 07:00
Kunst & kultur
Vi har længe vidst, at gruppen El Sueño de Morfeo skal sørge for, at Spanien tæsker alle andre ved det Europæiske Melodi Grand Prix. Men nu...
Vi har længe vidst, at gruppen El Sueño de Morfeo skal sørge for, at Spanien tæsker alle andre ved det Europæiske Melodi Grand Prix. Men nu ved vi også, hvilken sang gruppen skal vinde med. Men Danmark bliver ikke let at slå.
Hør det danske bidrag i bunden af artiklen samt de to eneste sange, der nogensinde har giver sejr til Danmark
Tirsdag aften blev det afgjort, hvilken sang der skal bringe sejr til Spanien i Malmø den 18. maj nemlig sangen Contigo hasta el final.
Det blev besluttet af en jury sammen med seerne til et live galla-show på TVE, hvor der skulle vælges mellem tre sange: Contigo hasta el final, Dame tu tu voz og Atrévete.
Næsten enstemmig afgørelse
Stemmerne fra den professionelle jury, der bestod af José María Iñigo, Marco Mengon og Rosa López, vejede 50 procent i afgørelsen og de resterende 50 procent havde altså seerne. I tilfælde af stemmelighed ville seernes stemmer afgøre sagen.
Men det viste sig at blive helt unødvendigt med den slags foranstaltninger. Det var nemlig en næsten enstemmig afgørelse, der gav sejren til sangen, der iøvrigt også var favorit, da man spurgte Morfeos tre bandmedlemmer: Raquel del Rosario, David Feito og Juan Luis Suárez.
Hør sangen her:
El Sueño de Morfeo opfordrer dig til at tage med hele vejen
Dansk fløjte-halløj er favorit
Men det ser ud til, at det spanske bidrag får kamp til stregen, og set med danske øjne er det ikke helt dumt.
De internationale bookmakere har nemlig danske Emmelie de Forest og sangen 'Only Teardrops' som vinderfavorit.
Hør den danske sang her:
Selvom det endnu ikke er alle af de i alt 39 bidrag, der er blevet offentliggjort, er der grund til at være optimistisk. Det mener DR's Grand Prix-kommentator Ole Tøpholm.
- Der tegner sig et klart billede af, at Danmark kommer til at være med i guldkampen i Malmø. Men det er da klart, at hvis der er et land, der lige pludselig kommer med noget uforudset fantastisk, så er det ikke sikkert, at det bliver til dansk sejr. Men jeg tror fortsat på det, siger han til DR og fortsætter:
- Bookmakerne rammer faktisk ofte rigtigt, når det gælder forudsigelsen af vinderen. Sidste år var Sverige favorit, og de vandt. Tyskland var favorit i 2010, og de vandt. Norge var favorit i 2009 og vandt.
Fordums sejre
Kun to gange tidligere har Danmark vundet. Første gang i 1963, hvor Grethe og Jørgen Ingmann lagde Europa ned med 'Dansevise', og sidst i 2000, hvor Brødrene Olsens stjernestøv dækkede kontinentet til med 'Fly on the Wings of Love'. Og lad os da lige dvæle lidt ved fordums store øjeblikke........
Grethe og Jørgen Ingmann i 1963
Da Brødrende Olsen vandt i 2000
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.