Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spaniens første bondage-hotel i problemer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 06/08/2014 - 11:00

Rejser & oplevelser


Indvielsen af Spaniens første hotel med bondage-tema, udstyret med en massiv fangekælder og alt det nyeste sex-legetøj - er blevet stoppet af...

Indvielsen af Spaniens første hotel med bondage-tema, udstyret med en massiv fangekælder og alt det nyeste sex-legetøj - er blevet stoppet af kommunen. 50 Shades of Grey-filmen er på trapperne, men snedig forretningsmand får ikke lov til at lege.

 

Den lille landsby Vilafranca i Valencia tæller kun 2.500 indbyggere, og her havde man ellers lagt stort op til indvielse af Spaniens første BDSM-hotel (bondage, disciplin, dominans, underkastelse, sadisme og masochisme).

 

- Med Fifty Shades of Grey-fænomenet i fuld gang, så jeg en forretningsmulighed, der ikke var blevet udnyttet i Spanien, siger initiativtageren til det nye hotel til The Local.

 

Igangsætteren havde lejet Hotel Vilafranca L'Om del Llosar med planer om at udnytte en niche på markedet. Han havde allerede annonceret åbningen den 1. august på Facebook.

 

De lokale var med på den

Bygningen var blevet omdøbt til Roissy Castle til ære for den franske figur i den klassiske erotiske roman ”The Story of O”. Initiativtageren lokkede sine kunder med, at de kunne ”lege og dele deres erfaringer med andre besøgende” i de tyve værelser og fire fangekældre.

 

Vilafrancas byråd var dog alt andet end begejstret for den utraditionelle idé og argumenterer, at hotellet ikke passer ind i landsbylivet, hvor hvor snesevis af mennesker kommer i kirke hver dag for at besøge landsbyens skytshelgen.

 

- Men vores restaurant og bar har været fyldt med lokale, siden vi åbnede i starten af sommeren, siger den driftige forretningsmand, som ønsker at være anonym.

 

Vil sagsøge rådhuset

- Der var ikke problemer lige indtil for få dage siden, da en af Vilafranca online-aviserne lancerede en overskrift på vores planer om at åbne et sadomasochistisk hotel, og så startede tumulten, siger manden til The Local.

 

Vilafrancas borgmester, Oscar Tena, er allerede startet på den juridiske procedure for at blokere for indvielsen af hotellet med henvisning til, at forretningsmanden ikke har de nødvendige tilladelser til at drive hotel og restaurant.

 

- Der mangler fire udrykningsblink og en ildslukker. Det er deres undskyldning for at lukke hotellet, siger han og fortsætter:

 

- Det er embedsmisbrug. Jeg har talt med min advokat, og vi kommer til at sagsøge rådhuset, siger den ihærdige forretningsmand.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.