Spaniens lægevidenskabelige milepæle i 2024

Husk, at du kan gemme denne artikel i dit Amigos-Bibliotek, hvis du ikke har tid til at læse den lige nu!

Det tager kortere og kortere tid at nå frem til patienterne med laboratoriernes fremskridt. Det drejer sig ikke kun om medicin, men også om teknikker, operationer - ja, enhver form for terapi, der forbedrer folks levevilkår. I år er der sket store fremskridt inden for xenotransplantation, hvor man bruger griseorganer som en sidste udvej, når mulighederne for mennesker er minimale, enten på grund af manglende kompatibilitet eller disposition.

Det har også været muligt at fremstille kunstig hud og andet væv. Spanien er blevet et benchmark takket være de fremskridt, der er gjort af et center i Granada, som har fået grønt lys fra det spanske lægemiddelagentur AEMPS til at levere hud erstatning til større forbrændinger. Et andet stort fremskridt er den stigende brug af avancerede celleterapier. De bruges ikke længere kun til kræft, men også til sjældne sygdomme.

Xenotransplantation næsten 'rutine'

I sidste uge kom det frem, hvordan en 53-årig patient fra Alabama blev befriet for dialyse takket være en xenotransplantation, hvor kirurgerne på NYU Langone Health brugte en genetisk modificeret svinenyre. Operationen er den anden, der er rapporteret på verdensplan, efter en operation udført af et team på Massachusetts General Hospital i Boston tidligere i år. Ved den første lejlighed kom transplantatet også fra en genetisk redigeret gris ved hjælp af CRISPR-Cas9-teknologi, der fjernede endogene svineretrovirusser og tilføjede visse gener for at forbedre kompatibiliteten.

Selv om patienten døde efter to måneder, tyder det faktum, at et andet center har udført denne type operation, på, at vi kan være vidne til en ny kirurgisk praksis eller i det mindste begyndelsen på nye strategier til at finde nye kilder til organer.

Banebrydende operationer og teknikker

Men det faktum, at et andet center har udført denne type operation, tyder på, at vi kan være vidne til en ny kirurgisk praksis eller i det mindste begyndelsen på nye strategier for at finde alternative organkilder.

En anden banebrydende operation, der blev udført i 2024, var en ansigtstransplantation udført af et tværfagligt team på Bellvitge Universitetshospital i Barcelona. Det var verdens første hjertestop-donation, hvor hjertet også blev fjernet (til en anden patient). På verdensplan har kun 18 centre i 11 lande udført denne komplekse vævstransplantation, som er ekstremt vanskelig teknisk og organisatorisk, siden den første blev gennemført i 2005 i Frankrig. I Spanien blev der udført fem tilfælde med sidstnævnte i år.

Og i juni implanterede et team fra Hospital Universitario Virgen de las Nieves i Granada for første gang i Europa en kunstig gane i en 16 måneder gammel pige. Slimhindevævet i ganen var blevet designet og genereret af Grupo de Ingeniería Tisular del Departamento de Histología de la Universidad i Granada. Denne gruppe skabte også kunstig hud, hvis brug i år er blevet godkendt af AEMPS.

Banebrydende på internationalt plan er også det første program for robotkirurgi på akutafdelingen, som blev implementeret på Hospital Germans Trias Pujol, i Badalona (Barcelona): en service, hvor en robot systematisk er til rådighed 24 timer i døgnet, 365 dage om året for at tage sig af akutte operationer.

Kræft bedre behandlet 

I Nature Reviews Clinical Oncology har en nylig artikel fremhævet relevansen af NADIM-undersøgelsen, et forsøg ledet af Mariano Provencio, formand for den spanske lungekræftgruppe (GECP) og leder af medicinsk onkologi på Hospital Universitario Puerta de Hierro, som er en af de første undersøgelser, der tester perioperative anti-PD-(L)1-antistoffer i resektabel ikke-småcellet lungekræft. Som det fremhæves i det videnskabelige tidsskrift, bekræfter NADIM nu i sin endelige rapport de imponerende 5-årige kliniske resultater, og at et komplet patologisk respons efter forberedende behandling inden opertaion betyder forbedret langtidsoverlevelse. Disse data understøtter udviklingen af nye og personaliserede behandlinger af lokalt fremskreden resektabel ikke-småcellet lungekræft.

Der har også været meget snak om protonterapi i år. Erfaringen viser, at denne onkologiske strålebehandlings-teknik er i en ekspansionsfase i Spanien, og at 11 nye enheder forventes at blive aktive i de kommende år, hvilket vil placere Spanien i front i verden med hensyn til denne type udstyr. Enhederne - ti af dem doneret af Amancio Ortega Foundation - vil blive føjet til dem, der allerede findes hos QuirónSalud-gruppen og Clínica Universidad de Navarra.

Avancerede celleterapier mangedobler deres effekt

En enkelt dosis genredigering med CRISPR-Cas9 ser ud til at kunne kontrollere anfald hos patienter med arveligt angioødem, viste et klinisk fase 1-forsøg tidligere i år. Der findes allerede andre genterapier rettet mod forskellige sygdomme, men nøglen til denne er, at den administreres in vivo ved hjælp af en ikke-viral vektor af lipidnanopartikler; gennem en intravenøs infusion leveres den til patientens lever.

CRISPR-genredigeringsteknologien er rettet mod KLKB1-genet, som koder for plasmaprækallikrein, et protein, der er nødvendigt for produktionen af bradykinin, et potent vasoaktivt peptid, der forårsager angioødem. Ved at inaktivere genet blev gennemsnitligt 95 procent af de månedlige anfald af sygdommen reduceret.

Genterapi mod Fanconi anæmi, en behandling udviklet af spanske forskere under ledelse af Juan Bueren fra Centro de Investigaciones Energéticas, Medioambientales y Tecnológicas (CIEMAT) og forsker i CIBER's område for sjældne sygdomme (CiberER), fik sin sikkerhed og effektivitet bekræftet af resultaterne af et klinisk fase 1/2-forsøg i en publikation i The Lancet.

En anden spansk gruppe fra Niño Jesús-børnehospitalet i Madrid har i år set det lægemiddel, som de behandlede visse typer børnekræft med, begynde vejen mod godkendelse af det spanske agentur for lægemidler og sundhedsprodukter. Behandlingen, der kaldes Celyvir - et akronym for autologe mesenkymale stamceller inficeret med Icovir - indgives intravenøst for at nå ind til tumoren. Celyvir slutter sig dermed til to andre avancerede behandlinger, der er godkendt af Madrids sundhedsvæsen (SERMAS): Alofisel, hvis forskning begyndte på La Paz, og NC1, på Puerta de Hierro Majadahonda.

Næstsidste skridt i kampen mod AIDS

Med tilladelsen til GLP-1-lægemidlerne og deres voksende indikationer, som blev fremhævet af deres skabere, da de modtog Premio Princesa de Asturias,, var årets lægemiddel ifølge tidsskriftet Science HIV-behandlingen lenacapavir; med kun to årlige indsprøjtninger forhindrede det 100 procent af AIDS-virusinfektionerne i den undersøgte befolkning. Det videnskabelige tidsskrift kalder lægemidlet  for det næste, men ikke det sidste, skridt i kampen mod AIDS.

Nye patogener

Fugleinfluenzavirus H5N1 har igangsat epidemiologiske ændringer, som har ført til særlig overvågning fra de amerikanske myndigheders side. Denne højpatogene virus begyndte at hærge amerikansk kvæg i marts i år, og inden for tre måneder blev gårde i 12 stater ramt. Til dato er der bekræftet mindst 61 tilfælde af H5N1-fugleinfluenza hos mennesker i USA, alle med meget milde symptomer, og hvor direkte kontakt med dyrene og indtagelse af rå, upasteuriseret mælk har været smittevejene for virusset.

Men i onsdags rapporterede Centers for Disease Control (CDC) om den første patient med en alvorlig infektion med H5N1-fugleinfluenza. Den ramte person, en 65-årig mand, fik virusset ved kontakt med syge eller døde fugle i sit fjerkræ, så det er ikke den samme type virus, der cirkulerer i malkekøer. Samtidig med denne meddelelse erklærede Californien, den mest folkerige stat i USA, undtagelsestilstand i sidste uge efter at have bekræftet tilstedeværelsen af H5N1 på flere af sine gårde.

Endnu en gang tager vi afsked med året med et sidelæns blik på potentielle pandemier. Alle håber på, at historien ikke gentager sig …