Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Unge ved alt for lidt om penge

Skrevet af , fre, 11/07/2014 - 11:00

Penge & Forbrug


Der er store huller i unge spaniernes viden om penge, viser den internationale uddannelsesundersøgelse, Pisa. Hver sjette spanske unge har kun ...

Der er store huller i unge spaniernes viden om penge, viser den internationale uddannelsesundersøgelse, Pisa. Hver sjette spanske unge har kun basal viden om pengesager.

 

OECD, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling har på baggrund af Pisa-undersøgelsen fra 2012 fundet ud af, at der er stor forskel på, hvor dygtige 15-årige er til økonomi i forskellige lande verden over.

 

De unge studerende blev bedt om, at udføre forskellige opgaver. De mest basale var for eksempel at forstå information på en regning. Der var også sværere opgaver, som eksempelvis gik ud på at forstå skattelovgivning.

 

Bedst i Kina

De kinesiske studerende var de bedste. De eneste kinesiske studerende, der deltog, var dog i storbyen Shanghai. De fik 603 point i gennemsnit.
Belgien, Estland, Australien og New Zealand fulgte efter kineserne og viste gode resultater, som alle var over gennemsnittet på 500 point.

 

Spanske studerende scorede i gennemsnit 484 point - hvilket er under gennemsnittet. I Italien står det endnu værre til med 466 point i gennemsnit.

 

Resultatet passer med tidligere offentliggjorte sektioner af studiet, der viser, at de spanske unge er et stykke under gennemsnittet på alle områder.

 

Læs også: Spanske unge er dumme

 

De nye resultater blev offentliggjort onsdag den 9. juli.

 

Minister erkender problem

Der skal rettes op på de spanske unges hullede viden om økonomi, mener Spaniens undervisningsminister.

 

- Vi er på vej ud af en økonomisk krise, så det er vigtigt, at borgerne har en forståelse for, hvordan national og global økonomi fungerer, siger undervisningsministeren, Montserrat Gomendio.

 

Undervisningsministeren forstår, at det er svært for de unge. Der er mere at holde styr på for nutidens teenagere end før i tiden med betalingskort og smart-telefoner, siger hun.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.