Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hvem arbejder mest i Europa?

Skrevet af , ons, 05/02/2014 - 01:00

Erhverv & Service Penge & Forbrug Samfund og Politik


Arbejdstiden i Spanien er meget længere end i resten af Vesteuropa, men dog under gennemsnittet for industri-landene globalt set.

Det fremg...

Arbejdstiden i Spanien er meget længere end i resten af Vesteuropa, men dog under gennemsnittet for industri-landene globalt set.

Det fremgår af en undersøgelse fra Instituttet for Økonomiske Studier, IEE i Madrid.

 

I Spanien arbejder man gennemsnitligt 1.686 timer om året, hvilket for en person med fire ugers ferie svarer til en 35 timer og et kvarter om ugen - lidt over syv timer om dagen - eller 35,9 timer med fem ugers ferie.

 

Men spaniernes arbejdstid på 1686 timer om året er betydeligt højere end eksempelvis i Tyskland, hvor der arbejdes 1.397 timer om året, i Østrig sølle 1.381 timer og i Frankrig 1.479 timer.

 

I Danmark ligger arbejdstiden på 1546 timer om året.

 

Østrigsk job er deltid i Spanien

Tyskere arbejder i gennemsnit 29 timer og 45 minutter om ugen med fem ugers ferie om året, hvilket svarer til lidt under seks timer om dagen, mens man i Østrig slipper med lidt over 29 timer og 20 minutter svarende til fem timer og 53 minutter om dagen; en arbejdstid, der i Spanien ville blive betragtet som et deltidsjob.

 

For Storbritannien, Sverige, Slovenien, Finland og Luxembourg ligger de årlige arbejdstimer på lidt over 1.600 timer om året, selvom de har færre helligdage. I nogle lande som England er helligdage ikke længere anerkendt.

 

Instituttet for Økonomiske Studier, IEE. har beregnet arbejdstiden på et ni-til-fem-job fra mandag til fredag, hvilket giver 1.820 arbejdstimer om året. Fratrukket ferie og helligdage ender tallet på 1.680 eller 1.645 timer med henholdsvis fire eller fem ugers årlig ferie.

 

Det synes at stå i modsætning til den typiske 40-timers arbejdsuge i Spanien, men med ni nationale helligdage og nogle gange helt op til 12 helligdage, falder den gennemsnitlige arbejdsuge til 37,5 timer.

 

Spanierne er ikke alene

Grækerne arbejder længere end nogle andre i Europa med et årlig samlet arbejdstimetal på 2.034 svarende til 43 timer og 20 minutter om ugen. Det giver otte timer og 40 minutters arbejde om dagen og altså mere end i Spanien.

 

I Portugal er arbejdstiden meget lig den spanske. De arbejder i gennemsnit fire timer mere om året end spanierne, hvilket svarer til et ekstra minut hver dag i en fem-dages arbejdsuge.

 

 

Kommentarer

Ja, men hvad med effektiviteten? Det kan vi, som har boet her laenge, vel nok saette spörgsmaalstegn ved....

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.